COUPLER STØRRELSE 3,5 MM ELLER STØRRE:
ENDE-TIL-ENDE ANASTOMOSE:
1. til 8. Følg den samme vejledning som til ende-til-ende anastomose med Coupler størrelse
3,0 mm eller mindre (trin 1 til og med 8).
9. Tag et stykke på cirka en til to stiftdiametre af karvæggen og intimabeklædningen, kræng
den ud 90° og spid den fast på den stift, der befinder sig nærmest på den åbne del af
kæbemontagen (den åbne ende af kæbens U-formede del). Spid den modsatte side af kar-
åbningen på stiften direkte over for den første stift. Spid dernæst karret på stifterne, der
befinder sig ved ringens sider, idet karret placeres i så ligelig afstand som muligt mellem
de fire stifter (se Figur 15). Fortsæt med at sætte karret på ringen ved at spidde karret på
de to tilbageværende stifter ved kæbemontagens åbne ende. Spid til sidst karret på de to
sidste stifter ved enden af kæbemontagen (enden af kæbens U-formede del); dette sidste
skridt forhindrer ringen i at glide ud af kæbemontagen før tiden (se Figur 16). Sørg for at
både karvæggen og intimabeklædningen er fuldstændigt spiddet på hver stift for at reducere
risikoen for trombose. Hvis karvæggen skulle blive revet itu under spidningen, tages karret
af, enden klippes til, og proceduren gentages. Se Figur 17 for eksempler på forkert spidning
af karret.
10. Gentag trin 9 for at spidde den anden kar-ende på den anden FlowCOUPLER ring.
11 til 15. Følg den samme vejledning som til ende-til-ende anastomose med COUPLER størrelse
3,0 mm eller mindre (trin 11 til og med 15).
REGISTRERING AF BLODGENNEMSTRØMNING:
Inden operationsstedet lukkes, kontrolleres det, at der kan registreres blodgennemstrømning.
1. Fastgør midlertidig sondeledningen til huden for at forhindre, at vægten fra
metalforbindelserne tynger sonden ned.
2. Forbind sondeforbinderen til en af enderne på den eksterne ledning. Fastgør den anden ende
af den eksterne ledning til FlowCOUPLER monitor.
3. Tænd for FlowCOUPLER monitor.
BEMÆRK: FlowCOUPLER monitor kan køre på batterier (8 AA) eller en ekstern
strømforsyning. Hvis indikatoren for lavt batteriniveau lyser, skal alle 8 batterier udskiftes, eller
der skiftes til strømforsyning.
BEMÆRK: Yderligere instruktioner findes i betjeningsvejledningen til GEM FlowCOUPLER
monitor.
4. Vælg den passende kanal på FlowCOUPLER monitor, og lyt efter blodgennemstrømning.
Tilpas lydstyrken efter behov. Hvis der ikke registreres et tydeligt lydsignal, gennemskylles
stedet, hvor sondespidsen møder karret, med en saltvandsopløsning. Under gennemskylningen
vil et lydsignal fra monitoren bekræfte, at enheden fungerer korrekt.
BEMÆRK: Forsøg ikke at justere sondens placering.
5. Når ledningen føres væk fra anastomosestedet, kan en løs sutur foretages omkring ledningen
for at sikre, at den ikke påvirker, hvordan de samlede FlowCOUPLER ringe vender. Den
bedste ledningsposition vil være rettet ind efter sondens spids (se figur 18). Bøj ikke
sondeledningen i skarpe vinkler. (se Figur 19) I Figur 20 vises et eksempel på korrekt vinkel
for sondeledningen. Sondeledningen anbringes omhyggeligt, idet det sikres, at der er ledning
nok i såret, så det sikres, at det ikke spænder i anastomosen.
6. Når ledningen er placeret på en tilfredsstillende måde, anvendes en stiftsutur på
sondeledningen i sårkanten (5-0 eller lignende). Fastgør suturmanchetten til huden (sutur, tape
eller klammer). Sørg for, at ledningen er løs nok.
7. Når det er kontrolleret, at sonden fungerer og ledningen er placeret korrekt, lukkes incisionen
med de sædvanlige teknikker. Blotlagt sondeledning dækkes med medicinsk forbinding.
8. Efter behov kan blodgennemstrømning registreres i op til 7 dage. Sonden er ikke beregnet
som et permanent implantat og bør fjernes 3 til 14 dage efter operationen.
9. Når monitoren ikke benyttes til at registrere gennemstrømning, kan den eksterne ledning
fjernes fra sonden ved at trække sondeforbinderne fra hinanden.
BEMÆRK: Hastigheden for reperfusion eller iskæmi kan forsinke eller påvirke det oprindelige
Doppler-signal.
BEMÆRK: Hvis der ikke registreres blodgennemstrømning vha. monitoren postoperativt, stoles
der på de kliniske indikationer for patientens tilstand.
BEMÆRK: Doppler-signalet kan variere i løbet af overvågningen.
10. Sonden fjernes ved først at aftage suturmanchetten og ledningen fra huden (fjern sutur, tape
eller klammer). Fjern sonden ved at hive blidt i ledningen, mens der påføres modtryk eksternt
ved incisionsstedet, indtil sonden er trukket ud. Undersøg sondespidsen for at sikre, at den er
intakt. Hvis sonden ikke kan ses, skal den fjernes kirurgisk.
Enheder: Anastomoseinstrument, kar-måleinstrument, COUPLER tang og steriliseringsbakke.
52