BD PureWick PW200E Guía Del Usuario Y Garantía página 80

Sistema de recogida de orina para su uso con los catéteres externos purewick
Tabla de contenido
Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 41
PureWick
Urinopsamlingssystem
BRUGERVEJLEDNING OG BEGRÆNSET PRODUKTGARANTI
Til brug med PureWick™ eksterne katetre
Velkommen
Tak, fordi du købte PureWick™ urinopsamlingssystemet.
Systemet skal bruges med PureWick™ eksterne katetre.
Enheden trækker urin gennem en slange, der er forbundet
med en opsamlingsbeholder. Urinen opbevares i
opsamlingsbeholderen med henblik på korrekt bortskaffelse.
Dette produkt kan anvendes både i hjemmet og på
professionelle plejefaciliteter.
Læs alle betjeningsvejledninger og advarsler, før produktet
tages i brug første gang. Ingen særlige kompetencer eller
yderligere uddannelse er nødvendig.
Tilsigtede brugere
PureWick™ urinopsamlingssystemet er beregnet til at blive
betjent af:
• Bruger/patient
• Plejer/sundhedspersonale
Alle funktioner kan udføres sikkert af personerne ovenfor.
Indikationer for brug
PureWick™ urinopsamlingssystemet skal bruges med
PureWick™ eksterne katetre, som er beregnet til ikke-invasiv
styring af urinproduktion hos voksne.
Kontraindikationer for brug
Brug ikke PureWick™ urinopsamlingssystemet med PureWick™
eksterne katetre til personer med urinretention.
Sikkerhed og advarsler
Træk altid PureWick™ systemets stik ud før rengøring eller når
det ikke anvendes.
NEDSÆNK IKKE PUREWICK™ URINOPSAMLINGSSY-
STEMET I VAND. Som med det meste elektriske udstyr
er elektriske dele i dette system aktive, selv når der er
slukket for strømmen. For at nedsætte risikoen for
elektrisk stød skal PureWick™ systemets stik straks
trækkes ud, hvis det falder ned i vand. STIK IKKE
HÆNDERNE NED I VANDET FOR AT SAMLE DET OP.
ADVARSEL: Indeholder små dele, der kan forårsage kvælning.
Skal opbevares utilgængeligt for børn.
Ledninger og slanger skal opbevares utilgængeligt for børn for
at undgå risikoen for strangulering.
Stop brugen, hvis der opstår en allergisk reaktion. Anbefales
ikke til brugere, der har hudirritation eller hudnedbrydning ved
udstyrets kontaktområder.
PW200E
DA
PW200U
Alle alvorlige hændelser, der opstår ved brug af udstyret, skal
indberettes til producenten og den kompetente myndighed i det
medlemsland, hvor brugeren og/eller patienten opholder sig.
ADVARSEL: Udstyret bør ikke anvendes i iltrige miljøer eller
sammen med brandbare anæstetika.
Hvis PureWick™ urinopsamlingssystemet tabes eller vælter,
så det spilder urin, skal systemets stik trækkes ud og det skal
undersøges nøje for løse eller beskadigede dele, før det tages i
brug igen. Kontakt kundesupport, hvis der observeres skader.
Pumpeslangen, der forbinder PureWick™ urinopsamlingssy-
stemet med opsamlingsbeholderen, kan have lidt kondens i
slangen. Dette er ikke usædvanligt og påvirker ikke funktionen.
Hvis urin eller vand er strømmet ind i pumpen, skal brugen af
systemet dog standses og kundesupport skal kontaktes.
Selvom beholderen kan indeholde op til 2000 cc (ml), skal
opsamlingsbeholderen tømmes for urin regelmæssigt, før
mængden når 1800 cc (ml). Hvis beholderen ikke tømmes,
inden urinen løber over, kan det forårsage skade på PureWick™
urinopsamlingssystemet, og det er ikke dækket af garantien.
Det er vigtigt, at portforbindelser forbindes korrekt, for at
PureWick™ urinopsamlingssystemet fungerer korrekt.
Brug af udstyret ved siden af eller stablet med andet udstyr
skal undgås, da det kan medføre forkert drift. Hvis en sådan
brug er nødvendig, skal udstyret og det andet udstyr observeres
for at sikre, at de fungerer normalt.
Bærbart radiofrekvenskommunikationsudstyr (RF) (herunder
perifert udstyr såsom antennekabler og eksterne antenner) må
ikke anvendes tættere end 30 cm (12 tommer) på nogen del af
PureWick™ urinopsamlingssystemet, herunder kabler angivet
af producenten. I modsat fald kan det medføre forringelse af
udstyrets ydeevne.
Brug kun tilbehør til PureWick™ urinopsamlingssystemet med
dette udstyr. Inkompatible dele eller inkompatibelt tilbehør
kan medføre en forringelse af udstyrets ydeevne og ugyldiggør
garantien.
Anvend ikke tilbehør efter udløbsdatoen, som er angivet på
pakkens mærkat.
Brug kun vekselstrømsledningen til PureWick™ urinopsamlings-
systemet med udstyret. Anvendelse af an anden
vekselstrømsadapter eller en forlængerledning kan forårsage
skade på udstyret og elektrisk stød eller personskade og
ugyldiggør garantien.
Anbring ikke PureWick™ urinopsamlingssystemet eller dets
ledning på gangarealer, da det kan forårsage en snublefare.
Batteriet i dette udstyr kan udgøre en brandfare eller kemisk
fare. For at mindske risikoen for at beskadige batteriet i
PureWick™ urinopsamlingssystemet må udstyret ikke bruges
uden for det angivne driftstemperaturområde på 5 °C-40 °C
(41 °F-104 °F). Batteriet er ikke beregnet til at blive udskiftet.
Udskiftning kan medføre en fare.
80
Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Purewick pw200u

Tabla de contenido