Produktbeskrivelse og tilsigtet brug
SIDNE™ systemet er elektronisk medicinsk udstyr, der er udviklet til at give
centraliseret kontrol over det forskellige medicinske udstyr, der findes på
operationsstuen. SIDNE forbinder samtidigt flere elektroniske anordninger, som
f.eks. kameraer til medicinsk brug, el-drevne shavere og insufflatorer, via en
serie- eller firewire-forbindelse, og giver kontrol og feedback for hver anordning
gennem et centralt, fjernstyret kontrolpanel med berøringsskærm.
SIDNE består af en konsol med porte til forbindelse af andre elektroniske
anordninger samt et fjernstyret kontrolpanel med berøringsskærm.
Kontrolpanelet—typisk et digitaliseringsbord eller en Stryker Switchpoint
router—giver en grænseflade til kontrol af udstyr, der er forbundet til SIDNE,
samt visuel feedback om anordningernes status.
Indikationer/kontraindikationer
SIDNE er indiceret til brug sammen med kompatibelt endoskopisk og
generelt kirurgisk udstyr. SIDNE kan anvendes ved generel laparoskopi,
nasopharyngoskopi, øre-endoskopi, sinoskopi og plastikkirurgi, hvor et
laparoskop, endoskop eller et artroskop er indiceret til anvendelse. Eksempler på
mere almindelige endoskopiske indgreb, hvor SIDNE anvendes, er laparoskopisk
kolecystektomi, laparoskopisk herniotomi, laparoskopisk appendektomi,
laparoskopisk lymfenodedissektion i pelvis, laparoskopisk assisteret
hysterektomi, laparoskopisk og thorakoskopisk anterior spondylodese, anterior
korsbåndsrekonstruktion, knæartroskopi, skulderartroskopi, artroskopi i små
led, dekompressions-fiksation, kileresektion, lungebiopsi, pleurabiopsi, dorsal
sympatektomi, pleurodese, dissektion af a. thoracica interna til koronararterie
bypass, koronararterie bypass-transplantation, hvor endoskopisk visualisering
er indiceret, og undersøgelse af det tømte hjertekammer under foretagelse
af klapsubstitution. Brugere af SIDNE er almenkirurger, gynækologer,
hjertekirurger, thoraxkirurger, plastikkirurger, ortopædkirurger, øre-, næse-,
halskirurger og urologer.
Modeller
SIDNE fås i to modeller: SIDNE Suite og SIDNE Link.
•
SIDNE Suite er beregnet til brug på en Stryker iSuite operationsstue.
Den er udviklet til brug sammen med Stryker Switchpoint routeren
og er konfigureret med drivere til kontrol af operationsovenlys og
kameraer. Den kan kontrolleres ved hjælp af et digitaliseringsbord med
berøringsskærm eller gennem en Switchpoint router.
50