Palodent® V3
Sektionsmatricesystem
BRUGSANVISNING – DANSK
Advarsel: Kun til dentalt brug.
1. PRODUKTBESKRIVELSE
Palodent® V3 sektionsmatricesystem omfatter nikkel-titanium retentionsringe, approksimale
kiler, WedgeGuards (præparationsbeskyttelse) og sektionsmatricer til brug ved fremstilling af
posteriore restaureringer. Sektionsmatricer kan anvendes sammen med alle typer fyldnings-
materialer til brug i præmolarer og molarer. EZ Coat matricer har en mikro-tynd finish, som
minimerer risikoen for, at bond eller komposit klæber til matricen, hvilket gør det lettere at
fjerne matricen. Retentionsringene fås i en smal udgave til de fleste præmolarer og små mo-
larer og en universal udgave til større molarer. Ringene kan anvendes enten alene eller sid-
de dobbelt ved restaurering af flere flader. Fordelene ved brug af sektionsmatricer og -ringe
er en naturlig anatomisk form og dermed mulighed for at opnå bedre kontrol i kontakt- og
randcristaområderne, lettere opbygning af fyldningen, bedre overblik over arbejdsfeltet og
bedre komfort for både behandler og patient. Ved at eliminere trækket fra en konventionel
matriceholder er det muligt for behandleren ikke at belaste tandsubstansen samt at opnå
anatomisk korrekte approksimale kontakter. Den innovative WedgeGuard er en kombination
af en kile og en beskyttelsesplade, som beskytter nabotanden mod utilsigtede skader under
præparationen. Ved hjælp en specialpincet er det let at fjerne beskyttelsespladen, mens kilen
forbliver sikkert på plads.
1.1 Leveringsformer
(Nogle leveringsformer fås ikke i alle lande.)
• Sektionsmatricerne fås i almindelig poleret rustfri stål og i farvekodet non-stick EZ Coat
i 5 størrelser: 3,5 mm, 4,5 mm, 5,5 mm, 6,5 mm og 7,5 mm. Matricerne er egnet til brug
sammen med alle typer posteriore fyldningsmaterialer.
• Retentionsringene fås i en smal (mørkeblå) og en universal (lyseblå) udgave velegnet til
brug posteriort, enten alene eller dobbelt.
• Kiler og WedgeGuards fås i small (mørk blå), medium (medium blå) og large (lys blå).
1.2 Sammensætning
• Sektionsmatricer og WedgeGuard beskyttelsesskjold: Poleret, rustfri stål;
Palodent® V3 EZ Coat matricer: Whitford 8820HR-coatet poleret rustfri stål
• Retentionsringe: Nikkel-titanium med glasfiberforstærkede ben
• Kiler og WedgeGuards: Polyacetat termoplast
• Placeringstang og pincet: 420 rustfrit stål
1.3 Indikationer
• Palodent® V3 systemet er beregnet til klasse II fyldninger for at lette kontureringen af ma-
terialer til direkte fremstillede fyldninger.
• Palodent® V3 WedgeGuard er beregnet til beskyttelse af flader på nabotænder ved præ-
paration af klasse II og klasse III kaviteter samt ved præparation til facader og kroner.
1.4 Kontraindikationer
Ingen kendte.
2. GENERELLE SIKKERHEDSBEMÆRKNINGER
Vær opmærksom på følgende generelle sikkerhedsbemærkninger og de særlige sikkerheds-
bemærkninger i andre afsnit af denne brugsanvisning.
Advarselssymbol for sikkerhed
Dette er advarselssymbolet for sikkerhed. Det anvendes til at advare dig om mu-
lig risiko for personskade. Overhold alle sikkerhedsbemærkninger, der efterfølger
ADVARSEL
dette symbol for at undgå mulige skader.
2.1 Advarsler
1. Palodent® V3 systemet består af små, skarpe dele. Som med alle instrumenter og dele, der
anvendes i mundhulen, skal der udvises omhyggelighed for at sikre en stabil håndtering
og placering. Det anbefales at anvende kofferdam eller anden form for egnet isolering af
arbejdsfeltet før fyldningsproceduren. Anvend egnede beskyttelsesbriller og handsker.
Aspiration: Hvis patienten aspirerer en matrice, kile, WedgeGuard eller en retentionsring,
søges straks læge.
Indtagelse: Hvis patienten kommer til at sluge en af komponenterne, skal patienten opfor-
dres til at søge læge for at lokalisere den slugte komponent. Hvis patienten får kvalme el-
ler bliver dårlig, søges straks læge.
Laceration: Palodent® V3 matricer og WedgeGuard beskyttelsesskjolde er skarpe og kan
skære ubeskyttet hud. Det anbefales at anvende handsker og/eller specialpincetten eller
et lignende instrument ved håndtering af matricer og WedgeGuards. Hvis man skærer sig
på en ren matrice eller WedgeGuard, foretages den sædvanlige form for førstehjælp. Smid
derefter matricen eller WedgeGuard skjoldet væk.
2. Brugte matricer og tilbehør er kontaminerede. Følg de sædvanlige retningslinjer for eks-
ponering. I tilfælde af en utilsigtet eksponering følges de anbefalede retninglinjer efter
eksponering. Efter brug af Palodent® V3 systemet skal delene håndteres og bortskaffes
i henhold til gældende retningslinjer. Brugte matricer er kontaminerede og skarpe. Udvis
samme grad af forsigtighed som ved håndtering og bortskaffelse af andre skarpe gen-
stande.
3. Sørg for at have en god kontrol over instrumenter og andre dele for at beskytte patienter-
ne mod skade.
4. Når retentionsringen er korrekt placeret, udøver den en klemmekraft for at sikre stabilitet.
Brug af smalle ringe på store præparerede molarer eller brug af ringe på tænder med be-
grænset resttandsubstans pga. omfattende præparartion og/eller hvor der er uunderstøt-
tet tandsubstans kan medføre infraktioner eller fraktur. Overvej alternative matricesystener
til sådanne kompromitterede tænder.
2.2 Sikkerhedsforanstaltninger
1. Dette produkt er kun beregnet til brug som specifikt beskrevet i denne brugsanvisning.
Enhver brug af produktet, der ikke er i overensstemmelse med brugsanvisningen, er ude-
lukkende på behandlerens eget ansvar.
2. Vær forsigtig ved placering af retentionsringen pga. ringens fjedrende egenskaber. Sørg
for at ringen er korrekt anbragt i tangen før placering i munden (se Step-By-Step Brugs-
anvisningen). Bind et stykke tandtråd i Palodent® V3 ringen for ekstra sikkerhed.
3. Et for kraftigt tryk på matricen, kilen, WedgeGuard eller retentionsringen i apikal retning
kan medføre skader på de parodontale væv.
4. Produkter, der er mærket "single use" på emballagen er udelukkende beregnet til en-
gangsbrug. Smid væk efter brug. Må ikke genanvendes til andre patienter for at hindre ri-
siko for krydskontaminering.
5. Anvend ikke andre hjælperedskaber end dem, der er udviklet, leveret og/eller beskrevet til
brug med Palodent® V3 systemet, da det kan medføre skader (se Step-By-Step Brugsan-
visningen).
2.3 Bivirkninger
1. Forkert brug af produktet kan medfører skader på respirations- og fordøjelsessystemer
samt på øjne, hud og slimhinder (se Kontraindikationer, Advarsler og Sikkerhedsforanstalt-
ninger).
2. Hvis der ikke anvendes korrekte procedurer til håndtering og bortskaffelse, kan der fore-
komme biologiske risici (se Advarsler og Sikkerhedsforanstaltninger).
3. Brug af smalle ringe på tænder med begrænset resttandsubstans eller uunderstøttet
tandsubstans kan medføre infraktioner eller fraktur (se Advarsler).
2.4 Opbevaringsbetingelser
Opbvares ved temperaturer mellem 10 °C-24 °C. Må ikke udsættes for fugt eller høj luftfug-
tighed. Holdes væk fra sollys. Holdes væk fra åben ild og antændelseskilder.
3. STEP-BY-STEP BRUGSANVISNING
1. Sterilisation før brug
Matricer, kiler og WedgeGuards er beregnet til engangsbrug. Hvis det ønskes, kan disse
komponenter autoklaveres en enkelt gang (134 °C, minimum 3 min.) før klinisk brug. Re-
tentionsringene, tangen og pincetten leveres usterile og skal autoklaveres før brug samt
før hver efterfølgende brug (se afsnittet om hygiejne).
2. Placer kofferdam eller anvend en anden egnet isoleringsteknik.
3. Placering før præparation (valgfrit)
1. Placer en WedgeGuard
Vælg en passende størrelse WedgeGuard og placer den approksimalt før præparation.
Palodent® V3 WedgeGuards har en placeringsvinge med et hul, og er derfor let at
fastholde ved hjælp af specialpincetten. Anvend ikke for stor kraft.
ELLER
2. Placer en ring
For at kunne anvende en kontureret sektionsmatrice effektivt, skal der være tilstrække-
lig plads approksimalt til at anbringe matricen uden at anvende kraft og uden, at ma-
tricen bøjes. Når retentionsringen placeres før præparation og bliver siddende på plads
under præparation af kaviteten, opnås den nødvendige separation uden at bruge ekstra
stoletid. BEMÆRK: Placer ikke en retentionsring før behandlingen, hvis der anvendes
WedgeGuard. Følg vejledningen til placering af ringen efter at præparationen er afslut-
tet, skjoldet er fjernet, og matricen er placeret, (step 7).
Placering af ringen: Tag fat i den bredeste del af ringen med den medfølgende tang og
sørg for, at ringen sidder sikkert i rillerne på tangens kæber. Åbn tangen for at udvide
ringen tilstrækkeligt til at kunne gå ud over tandens bredeste sted. Udvid ikke ringen for
meget. En for stor udvidelse af ringen kan medføre, at ringen deformeres permanent.
Tangens låsemekanisme kan aktiveres for at lette placering og fjernelse af ringen.
Placer ringen approksimalt med et ben facialt og et ben lingualt ud for den flade, der
skal restaureres. Det har ingen betydning, om ringen vender mesialt eller distalt, selv om
det ofte er lettere at placere ringen, så den vender mesialt pga. lettere adgangsforhold.
Når benene er placeret korrekt approksimalt: Udløs låsemekanismen og udløs langsomt
spændkraften i tangen. Når ringen sidder sikkert på plads, udløses tangen helt og fjer-
nes.
Små dele i spænd
• Sørg for, at ringen sidder sikkert i tangen før den anbringes i munden på patien-
ten.
ADVARSEL
• Sørg for, at ringen sidder sikkert på plads, inden tangen fjernes fra munden.
4. Forberedelse af kaviteten
Fortag præparation af kaviteten som sædvanlig. Når præparationen er færdiggjort, fjernes
metalskjoldet fra WedgeGuard kilen (hvis den er anvendt). Anvend specialpincetten til at
gribe fat i hullet i WedgeGuard skjoldet og træk det udad for at fjerne skjoldet. Kilen kan
forblive på plads, hvis den er placeret apikalt for den gingivale afgrænsning af kaviteten.
Bortskaf skjoldet på samme måde som andre skarpe genstande.
5. Valg af matrice
Palodent® V3 konturerede sektionsmatricer i størrelsen 5,5 mm anbefales til de fleste kavi-
teter. Størrelserne 4,5 mm og 3,5 mm er udviklet til unge patienter og patienter med del-
vist frembrudte kindtænder. De kan også anvendes til direkte–indirekte tekinik. Matricerne
på 6,5 mm er udviklet til tænder med større kronehøjde. Det er en kontureret matrice, som
er forlænget med en gingival kant og et ombuk okklusalt til tilpasning af konturen i rand-
cristaområdet. 7,5 mm matricerne er nyttige til paradentosepatienter, hvor der kræves en
større bredde gingivalt.
Teknik tip: Ringe, matricer, kiler og WedgeGuards kan anvendes sammen med de fleste
populære matricesystemer, herunder andre sektionsmatricesystemer. Ringe, kiler og Wed-
geGuards kan også anvendes sammen med de fleste omsluttende matricer. Fordelene ved
ringen, kilen og WedgeGuard er, at de hjælper med til at skabe en god facon på fyldnin-
gen approksimalt.
6. Placering af matricer og kiler
1. Tag fat i matricen med specialpincetten i hullet på den okklusale vinge. Hvis ringen har
været korrekt placeret før præparation af tanden, skal matricen okklusalt fra kunne gli-
de let på plads ud for den flade, der skal restaureres. Sørg for, at matricen slutter tæt til
kaviteten gingivalt.
Teknik tip: Hvis WedgeGuard kilen hindrer matricen i at gå helt på plads gingivalt, kan
kilen trækkes lidt ud, matricen placeres, og kilen sættes på plads igen.
2. Sørg for at matricen slutter tæt gingivalt ved at placere en kontureret kile eller en ana-
tomisk formet trækile. Palodent® V3 kiler har en placeringsvinge med et hul, der gør det
let at holde matricen fast ved hjælp af specialpincetten. Det giver en sikker placering og
minimerer risikoen for at tabe de små tilbehørsdele.
Teknik tip: Den hule udformning af Palodent® V3 kilerne gør det let at placere en ekstra
kile fra den anden side (hvis det ønskes) uden at løsne den først placerede kile.
Teknik tip: Alternativt tillader den gaffelformede udformning af Palodent® V3
retentions-ringen, at ringen kan placeres først, hvis det ønskes. Kilen kan derefter let
placeres gennem det gaffelformede ben uden at løsne ringen.
7. Anbring Palodent® V3 retentionsringen approksimalt, så den får fat i matricen og kilen,
som på den måde holdes stabilt ind til tanden. Benets gafler skal sidde ud over kilen.
18