989803139271 HEARTSTART-
TRÆNINGSELEKTRODER II
BESKRIVELSE OG BRUG
HeartStart-træningselektroder II er beregnet til brug med HeartStart FRx
Philips 861304 og Laerdal 861305 automatiske eksterne defibrillatorer. Disse
instruktioner gælder specifikt brugen af træningselektroder II med en
FRx-defibrillator. Brugen af træningselektroder II med en HeartStart Trainer
beskrives i Brugerhåndbogen, som leveres med Trainer.
Træningselektroder II er valgfrit tilbehør til flergangsbrug, som kan anvendes til
demonstration og lejlighedsvis træning. Der fås også nye træningselektroder til
æsken med træningselektroder II. Disse elektroder kan ikke benyttes til at
give defibrilleringsbehandling.
Hver æske med træningselektroder indeholder et par selvklæbende elektroder
til flergangsbrug med integreret kabel og stik. Æsken leveres med:
•
En udfoldelig vejledning i placering af elektroder på voksne.
Metalområder på vejledningen gør det muligt for defibrillatoren at
registrere, når elektroderne er korrekt påsat.
•
En illustreret vejledning i brug af elektroderne, brug af vejledning i
placering af elektroder samt genindpakning af elektroderne til fremtidig
brug.
•
Denne Brugerhåndbog.
Æsken med HeartStart-træningselektroder II og stikket er gule som hjælp til at
forhindre, at de bliver forvekslet med den grå æske og det blå stik til de SMART
elektroder II, der benyttes til patientbehandling. Desuden er æsken med
træningselektroder forsynet med en rød etiket, som identificerer dens formål
som træning.
Når træningselektroder II er tilsluttet til en HeartStart FRx-defibrillator, kan
brugeren vælge mellem otte forskellige nødscenarier. Scenarierne beskrives i
tabellen på side 115. Disse scenarier er beregnet til at hjælpe brugeren med at
sætte sig ind i betjeningen af FRx-defibrillatoren.
113