Kongskilde CUC Manual Del Operador página 84

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

DK
Denne brugsanvisning er beregnet for Kongskilde
Compact Unit kompaktor.
Målgruppen for denne brugsanvisning er operatører,
(el-) installatører samt vedligeholdelses- og service
personale.
Beskrivelse:
Produktet er en kompaktor konstrueret til at opsuge
afskårne strimler af papir og plast- / metalfolie, og
komprimere strimlerne. Anbefalet materiale tykkelse
er 8 - 150µm. Det komprimerede materiale trykkes
ud gennem afgangen, og kan derfra skubbes i poser
eller falde ned i en container. Bæreluften renses i
et indbygget filtersystem, og sendes renset ud af
kompaktoren.
For at opnå korrekt opsug af materiale, og modvirke
blokering af materiale i kompaktoren, er det vigtigt
at både rørføring og soldrøret er tilpasset det givne
anlæg. Soldrøret kan derfor udskiftes for at tilpasse
Compact Unit´en til anlægget (se afsnit "Drift").
Kompaktoren er drevet af en indbygget blæser der
skaber bæreluften, og en elektrisk gearmotor der
skaber komprimeringen af materialet via et stempel.
Kompaktoren er konstrueret til nemt at kunne flyttes
ved hjælp af en palleløfter eller gaffeltruck, og hurtigt
kunne tilsluttes rørføringen med lynkobling i toppen af
kompaktoren.
Betjening af kompaktoren foregår på fronten, hvor der
kan startes og stoppes, justeres blæseromdrejninger,
og aflæses status for filterskift mv.
Kompaktoren er ikke konstrueret til fugtige, klæbende
eller hårde materialer.
Sikkerhedshenvisninger:
Undgå ulykker ved altid at følge sikkerhedsforskrifterne
som er angivet i brugsanvisningen og på kompaktoren.
Kompaktoren skal være monteret i et lukket rørsystem,
uden adgang for personer til bevægelige dele.
Der er risiko for beskadigelse af kompaktoren, hvis
fremmedlegemer af en vis størrelse opsuges / tabes i
rørsystemet.
Manglende tilsyn med kompaktoren kan medføre slid
og brud på vitale dele, se afsnit "Service og vedligehol-
delse".
Monteringen og befæstigelsen skal være forskrifts-
mæssig udført (se afsnit "Installation"), da stabiliteten
ellers forringes og slitagen øges.
Sørg for at alle afskærmninger og låger er i orden og
korrekt monteret under drift.
84
Afbryd altid strømmen og trykluften til kompakto-
ren før reparation og vedligeholdelse, og lås hoved-
afbryderen, så kompaktoren ikke kan startes ved en
fejltagelse.
Sørg for at der er sikre adgangsveje, som kan bruges
ved reparation og vedligeholdelse af kompaktoren.
Hold orden omkring kompaktoren, så der ikke er risiko
for faldulykker.
Sørg for tilstrækkelige lysforhold til sikker betjening af
kompaktoren.
Pas på ikke at rive eller klemme fingre når materialeaf-
gangens låg åbnes.
Hvis der konstateres unormale rystelser eller støj, skal
kompaktoren stoppes øjeblikkelig, og årsagen undersø-
ges. Hvis der er tvivl, skal der tilkaldes sagkyndig assi-
stance til eventuel reparation og vedligeholdelse.
Sørg for at kompaktoren står på en stabil plan overfla-
de, så den er sikret mod nedstyrtning og mod at vælte.
Pas på øjenskader. Hvis der er små partikler i materia-
let, som transporteres, kan de blive blæst ud gennem
kompaktoren luftafgang sammen med transportluften.
Brug derfor beskyttelsesbrille i nærheden af kompakto-
rens bæreluftafgang.
Pas på ikke at få fingre eller hænder i klemme når lå-
gerne åbnes eller lukkes. Vær ligeledes opmærksom
på, at der er risiko for klemning af fingre, hvis hånden
føres ind i afgangen, i f.m. fjernelse af blokeret mate-
riale. Vær opmærksom på klemningsfare omkring stem-
pelmekanismen, når afdækningen er afmonteret.
Pas også på ved håndtering af afgangens låg, da det er
tungt!
Kompaktorens blæseromdrejningstal kan indstilles
trinløst ved hjælp af operatør panelet. For ikke at over-
belaste blæser og motor, kan omdrejningstallet ikke
stilles højere end det, som blæseren er beregnet til. Det
er ikke tilladt at ændre el-udstyret for at øge blæserens
maksimale omdrejningstal.
Kompaktoren er konstrueret, så det ikke er muligt at
komme i kontakt / berøring med roterende dele, under
normal drift. Vær dog opmærksom på, at hvis afskærm-
ninger fjernes og stopkontakter kortsluttes, og kompak-
toren startes, er der risiko for personskade.
Sikkerhedssymboler:
Advarselsskilte med symboler uden tekst forekommer
på separatoren. Symbolerne er forklaret nedenfor.
loading