DK
Beskrivelse og brug:
Modulopbygget stabiliserende hofteortose i standardstørrelse, som kan anvendes
på enten venstre eller højre hofte. Den består af en hofte- og lårdel, der sættes
sammen med et indstilleligt led, hvis bøjning og strækning kan reguleres fra 0° til
90° i intervaller på 15° og i abduktion i stillingerne 0°, 15° og 30°.
Indikationer:
Efter hofteoperationer. Revision af totale hofteproteser. Hofteledsluksation. Brud i
tilknytning til hofteprotesen. Instabilitet i hofteleddet. Osteoporose. Løsrivning af
endoprotese i hoften. Moderat til alvorlig coxartrose.
Forholdsregler:
• Læs omhyggeligt denne anvisning, inden ortosen tages i brug. Hvis du har
spørgsmål, skal du kontakte lægen eller forretningen, hvor du købte den.
• For at denne ortose kan udføre sin funktion, skal den tilpasses korrekt til
den pågældende patient. Den første påsætning og tilpasning af ortosen skal
foretages under opsyn af kvalificeret personale (læge, bandagist, osv.).
• Følg altid brugsanvisningen samt eventuelle specifikke anvisninger fra lægen.
• Det er kun lægen, som er i stand til at anvise og fastsætte varigheden af
behandlingen, samt opfølgningen af denne.
• Hvis du oplever nogen form for bivirkninger, hudirritation eller overfølsomhed,
skal du informere din læge omgående.
• Lægen bør være opmærksom på eventuel brug af hudcreme samtidig med
anvendelse af ortosen.
• I områder med tryk må huden ikke være beskadiget eller overfølsom.
• Selvom ortosen kan bruges flere gange, frarådes det at anvende den til andre
brugere. Må ikke bruges af andre brugere.
• Ortosens virkning og brugsegenskaber afhænger af tilstanden af dens
bestanddele, som derfor skal efterses regelmæssigt. Sundhedspersonalet,
som står for opfølgning af brugerens behandling kan informere brugeren om
produktets egnethed eller anbefale udskiftning, hvis produktet er forringet eller
slidt.
• For at bevare lukningernes funktionsevne, anbefales det at rengøre dem
omhyggeligt og fjerne de materialer, der måtte sætte sig fast i Velcro-stykket.
• Nogle af materialerne i produktet er ikke brandsikre, og det bør derfor ikke
anvendes i miljøer med overdreven varme, ild eller stråling.
• Rengør produktet regelmæssigt og sørg for at vedligeholde en god personlige
hygiejne.
• Spørg din læge, om du kan tage ortosen af i kar-eller brusebad, og hvis ikke det
er tilfældet, skal den dækkes til eller beskyttes mod vandet.
• Lad ikke børn lege med dette produkt.
Anvisninger for påsætning og tilpasning:
1. Tilpas hoftedelen til patientens mål som vist i fig. 9, før ortosen placeres.
2. Placer og tilpas højden af leddet.
2.1 Først fastgøres leddets øverste skal til hoftedelen ved hjælp af de dertil
beregnede Velcro-lukninger og placeres på siden af den hofte, der skal
behandles. Det er vigtigt at fastgøre Velcro-båndet, således at det dækker hele
delens bredde. Bemærk: Ortosen leveres formonteret til højre side.
Efter at have placeret den øverste skal, tilpasses leddets højde ved at sætte
justeringshjulet i højde med lårbenet. Brug unbrakonøglen til at løsne skruerne,
der holder leddet og skallen sammen, og flyt denne, indtil den ønskede position
er opnået. Efter endt tilpasning spændes skruerne til igen.
For at forbedre tilpasningen til patientens anatomi kan leddet om nødvendigt
justeres i hældningsvinklen på den øverste stang. Dette gøres ved at løsne den
øverste sideskrue (A) (se fig. 1) med en unbrakonøgle uden at fjerne den helt,
IU.631.0 Ortesis Abduccion cadera PSL699.indd 10
IU.631.0 Ortesis Abduccion cadera PSL699.indd 10
08/04/2022 14:30:38
08/04/2022 14:30:38