Installation af flere systemer
Flere systemer:
Tænd for strømmen til én sender og én modtager, og følg tilknytningsproceduren, der er beskrevet på side
8, hvis der installeres to eller tre systemer på en given operationsstue, eller hvis senderen og modtageren
ikke er knyttet til hinanden. Tænd for den anden sender og modtager, og gentag tilknytningsproceduren.
Tænd for den tredje sender og modtager, og gentag tilknytningsproceduren. Sender- og modtagerparene
skal knyttes sammen ét ad gangen. Det anbefales at mærke de tilknyttede par for at lette installation og
fejlfinding.
Der skal være mindst 0,5 meter (20") mellem Zerowire-sendere. ZeroWire-sendere og -modtagere må ikke
installeres i metalkabinetter eller omgives af metalgenstande, da det vil forhindre kommunikationen
imellem dem.
Bemærk!
ZeroWire har tre kanaler, så der kan højst installeres tre sender-/modtagerpar på en operationsstue.
Anvendelse i flere lokaler
Genbrug af samme kanal:
En given kanal kan anvendes på flere operationsstuer, forudsat at afstanden mellem systemerne er stor
nok til, at det ene systems modtager ikke opfanger signalerne fra det andet systems sender (krydstale).
Risikoen for krydstale kan i stor udstrækning reduceres eller elimineres af f.eks.:
En væg, der adskiller lokalerne.
Materialerne, som væggen består af og dens tykkelse.
Efterbehandlingen af væggen.
Metalrør, der er ført inden i væggen.
Hvis det er hensigten at anvende samme kanal i lokaler, der er adskilt af en metaldør, anbefales en afstand
på mindst 10 meter mellem forbindelserne.
Brugen af et givent ZeroWire-system til kommunikation mellem lokaler anbefales og understøttes
ikke.
10