da
DANSK
c) Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér
altid, at el-værktøjet er slukket, før stikket
sættes i og/eller batteriet tilsluttes, og før el-
værktøjet tages op eller bæres. Undgå at bære
el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg
for, at maskinen ikke er tændt, når den sluttes til
nettet, da dette kan føre til ulykker.
d) Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler,
inden el-værktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj
eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er
der risiko for personskader.
e) Undgå en unormal kropsholdning. Sørg for
at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke
ud af balance. Det er derved nemmere at
kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå
uventede situationer.
f) Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse
beklædningsgenstande eller smykker. Hold
hår og tøj væk fra dele, der bevæger sig. Dele,
der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj,
smykker eller langt hår.
g) Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr
kan monteres, skal dette tilsluttes og benyttes
korrekt. Brug af støvudsugning nedsætter risikoen
for personskader som følge af støv.
h) Giv ikke dig selv en falsk følelse af sikkerhed
gennem fortrolighed med el-værktøjet ved
hyppig brug, og sæt ikke dig selv ud over
sikkerhedsreglerne for el-værktøjer.
Uagtsomme handlinger kan inden for brøkdele af
sekunder medføre alvorlige personskader.
3.4
Anvendelse og behandling af elværktøjet
a) Undgå overbelastning af maskinen. Brug
altid en maskine, der er beregnet til det stykke
arbejde, der skal udføres. Med den rigtige
maskine arbejder man bedst og mest sikkert inden
for det angivne effektområde.
b) Brug ikke en maskine, hvis afbryder er
defekt. En maskine, der ikke kan startes og
stoppes, er farlig og skal repareres.
c) Træk stikket ud af stikkontakten og/eller
fjern et aftageligt batteri, inden maskinen
indstilles, der skiftes tilbehørsdele, eller
maskinen lægges væk. Disse
sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start
af el-værktøjet.
d) Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns
rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er
fortrolige med maskinen eller ikke har
gennemlæst disse instrukser, benytte
maskinen. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af
ukyndige personer.
e) El-værktøj og tilbehør bør vedligeholdes
omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele
fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om
delene er brækket eller beskadiget, således at
el-værktøjets funktion påvirkes. Få
beskadigede dele repareret, inden maskinen
tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt
vedligeholdte maskiner.
f) Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og
rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer
52
med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt
fast og er nemmere at føre.
g) Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj
osv. iht. disse instrukser. Tag hensyn til
arbejdsforholdene og det arbejde, der skal
udføres. Hvis el-værktøjet anvendes til formål, som
ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde,
kan der opstå farlige situationer.
h) Hold håndtag og greb tørre, rene og fri for
olie og fedt. Glatte håndtag og greb tillader ikke
sikker betjening og kontrol af el-værktøjet i
uventede situationer.
3.5
Anvendelse og behandling af
batteridrevet værktøj
a) Oplad kun batterierne i opladere, der er
anbefalet af producenten. En oplader, der er
egnet til en bestemt type batterier, må ikke benyttes
med andre batterier, da dette medfører brandfare.
b) Brug kun de batterier, der er beregnet til el-
værktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for
personskader og er forbundet med brandfare.
c) Ikke benyttede batterier må ikke komme i
berøring med clips, mønter, nøgler, søm,
skruer eller andre små metalgenstande, da
disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning
mellem batteriets kontakter kan forårsage
forbrændinger eller brand.
d) Hvis batteriet anvendes forkert, kan der
slippe væske ud af det. Undgå at komme i
kontakt med denne væske. Hvis det alligevel
skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis
væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan
forårsage hudirritation eller forbrændinger.
e) Brug ikke beskadigede eller modificerede
batterier. Beskadigede eller modificerede batterier
kan reagere uforudsigeligt og medføre brand,
eksplosion eller personskader.
f) Udsæt ikke batterier for ild eller for høje
temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C
(265 °F) kan medføre en eksplosion.
g) Følg alle anvisninger om opladning og oplad
aldrig batteriet eller det batteridrevne værktøj
uden for det temperaturområde, som er angivet
i brugsanvisningen. Forkert opladning eller
opladning uden for det tilladte temperaturområde
kan ødelægge batteriet og øge brandfaren.
3.6
Service
a) Sørg for, at el-værktøjet kun repareres af
kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes
originale reservedele. Dermed sikres den størst
mulige opretholdelse af el-værktøjets sikkerhed.
b) Udfør aldrig vedligeholdelsesarbejde på
beskadigede batterier. Alt
vedligeholdelsesarbejde på batterierne må kun
udføres af producenten eller autoriserede
kundeservicesteder.