Oversigt Over Sikkerhedsforanstaltninger - Stryker Pioneer 0850 Manual De Instrucciones

Tabla de contenido
Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 99

Oversigt over sikkerhedsforanstaltninger

Følgende advarsler og forsigtighedsregler skal læses omhyggeligt og overholdes nøje. Servicering af produktet må
udelukkende udføres af kvalificeret personale.
___________________________________________________________________________________________________
ADVARSEL
Efterse Pioneer støtteoverfladens betræk (overside og underside) for revner, huller, slid og skævt lynede lynlåse,
hver gang betrækkene rengøres. Hvis et madrasbetræk bliver forringet, skal støtteoverfladen omgående tages
ud af brug og betrækket skal udskiftes for at forhindre krydskontaminering.
For at undgå risiko for personskade eller beskadigelse af udstyret må patienten ikke flyttes fra ét leje til et andet
ved hjælp af støtteoverfladen.
Det er operatørens ansvar at overvåge patienten og patientens hudtilstand med regelmæssige mellemrum,
iht. hospitalets protokol, for at sørge for patientens sikkerhed og korrekt funktion af støtteoverfladen.
Kontrollér regelmæssigt patientens hud. Konsulter lægen, hvis der forekommer hudrødmen eller vævsnekrose.
Det kan forårsage alvorlig personskade, hvis patientens hudlidelse ikke bliver behandlet.
Desinficer støtteoverfladen mellem patientbrug. Hvis man ikke gør dette, kan det resultere i krydskontaminering
og infektion.
Visse desinfektionsmidler er ætsende og kan forårsage skade på produktet, hvis de anvendes forkert.
Anvend udelukkende de "Anbefalede desinfektionsmidler", som er beskrevet på side 150, i henhold til producentens
anvisninger.
Støtteoverfladens betræk skal være helt TØRT før opbevaring eller pålægning af lagener. Hvis ikke overskydende
desinfektionsmiddel fjernes, kan betrækmaterialet tage skade. Manglende overholdelse af de anbefalede
rengørings-/desinfektionsprocedurer kan medføre, at garantien bortfalder.
De indvendige komponenter i denne støtteoverflade kan ikke vaskes. Hvis der forekommer kontaminering inden
i støtteoverfladen, skal støtteoverfladen kasseres.
Ved rengøring af undersiden af støtteoverfladen skal det sikres, at der ikke trænger væske ind i lynlåsområdet
og vandafvisningsbarrieren. Væske, der kan komme i kontakt med lynlåsen, kan løbe ind i støtteoverfladen.
Nedsænk ikke støtteoverfladen i opløsninger med rengørings- eller desinfektionsmiddel. Undgå, at der samler
sig væske på støtteoverfladen.
Patientens stabilitet og sidegærdets funktion kan blive forringet, hvis der bruges en Pioneer. Når der bruges et
dække, skal der udvises særlig forsigtighed og/eller tilsyn for at reducere sandsynligheden for, at patienten falder.
Lad stellet være i den laveste position, når patienten er uden opsyn, for at bidrage til at minimere antallet af fald
og deres alvorlighed.
En sikker brug af støtteoverfladen maksimeres, når den bruges sammen med sidegærder. Der kan være en øget
risiko for fald, når disse ikke er tilstede. Der kan ske alvorlig personskade eller død som følge af brug (risiko for
fastklemning) eller ikke-brug (risiko for fald) af sidegærder eller andre indskrænkende foranstaltninger. De lokale
politikker for brug af sidegærder bør overvejes. Beslutningen om, hvorvidt der skal bruges sidegærder, bør være
baseret på den enkelte patients behov og skal tages af lægen, operatørerne og de ansvarlige parter.
For at undgå risiko for skade på patienten eller operatøren eller beskadigelse af støtteoverfladen må den sikre
arbejdsvægt af hospitalssengerammen, når den både bærer patienten og støtteoverfladen, ikke overskrides.
Der kan opstå risiko for fastklemning, hvis støtteoverfladen anbringes på et lejestel med mellemrum på selv få
cm mellem støtteoverfladen og hovedgærdet, fodgærdet og/eller sidegærderne. Brug af en Pioneer støtteoverflade
på et lejestel, som har en større bredde end støtteoverfladen, kan forårsage glidning og patientskade (se afsnittet
Specifikationer på side 142).
Der skal træffes ekstra foranstaltninger for patienter med risiko for at falde (f.eks. urolige eller forvirrede) for at
reducere sandsynligheden for fald.
Når en patient anbringes på støtteoverfladen, skal det sikres at det modsatte sidegærde er hævet, for at formindske
risikoen for, at patienten falder.
___________________________________________________________________________________________________
Dansk
Page 144 of 332
Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido