Pilleforbrændingen kan brænde op til 24 timer på et fyldt pillemagasin ved trin 1, 12 timer ved trin 2 og 8
timer ved trin 3. Ovnen kan i princippet bruges døgnet rundt, hvis der påfyldes piller i tide.
3.3.5 Optænding med træ og piller på samme tid
Kold ovn
Læg tørt brænde ind i brændkammeret – ligesom hvis du vil starte ovnen manuelt (jf. punkt 3.3.1) – dog
uden optændingsbriketter. Herefter optændes med piller som pkt. 3.3.2. Det vil være en fordel, at du starter
med lukket spjæld, indtil der er bål i pillebrænderen. Herefter kan du åbne spjældet for at lette optænding af
brændet. Når brændestykkerne er godt antændt, og røgtemperaturen er ca. 275 grader C, stopper
pilleforsyningen automatisk.
Ovn i pilledrift
Når ovnen er i pilledrift, kan du altid påfylde træstykker – du skal dog altid huske at lukke lågen indenfor 3
minutter. Åbn lågen forsigtigt, hvorefter pillefremføringen stopper og ALARM lyser rødt. Påfyld brænde i
korrekt kvalitet og respekter MAX load linjen. Luk lågen igen. Ovnen fortsætter nu afbrændingen af piller. Når
brændestykkerne er godt antændt, og røgtemperaturen er ca. 275 grader C, stopper pilleforsyningen
automatisk. Herefter går ovnen i tilstand TRÆFYRING.
Bruger du funktionen "Varmeniveau" på appen, og ønsker du, at ovnen skal starte
automatisk igen på piller, når træet er gået ud, kan du give ovnen besked om dette med et
klik på knappen (se illustration). Ovnen vil nu stå på standby og afvente en røgtemperatur
på under 100 grader, inden den tænder op igen. Bruger du derimod funktionen "Ønsket
Rumtemperatur" vil ovnen starte af sig selv igen, når røgtemperaturen er under 100 grader.
VIGTIGT!
Hvis lågen til brændkammeret er åben mere end 3 minutter, lukker pilleforbrændingen ned og skal startes
igen med tryk på ON/OFF. Ovnen starter først, når røgtemperaturen kommer under 100 grader C. Hvis
ovnen blinker grønt ON, betyder det, at ovnen starter, men afventer røgtemperatur under 100 grader C.
Når du vil slukke for træpillebrænderen, trykker du på ON/OFF knappen. Hvis du åbner ovnens låge under
drift vil den røde ALARM lampe lyse. Hvis du lukker lågen indenfor 3 min. går træpillebrænderen
automatisk tilbage til ON tilstand.
3.4 Hvordan fyrer jeg i min brændeovn?
Brændeovnen med træfyring er beregnet til intermitterende forbrænding. Dette betyder, at hver påfyring
brændes ned til gløder, før der genpåfyres.
For at få den bedste forbrænding skal du regulere effekten/varmemængden med brændslet. Små stykker
brænde giver kraftigere forbrænding end store stykker brænde, da overfladen er større, og der bliver frigivet
mere gas. Dernæst afgør mængden af træ i brændkammeret også forbrændingen. Den bedste forbrænding
opnås ved at lægge to stykker træ ind. Ønsker du dog en høj effekt, kan du lægge mere træ på. Den ideelle
varmeydelse opnås ved at påfyre ca. 1,5 kg træ pr. time, fordelt på 3 stykker træ af ca 21 cm i længden.
16