Montagevejledning:
1. Skru grundpladen 1 fast ved "a" på de bagerste tværdragere hhv. på anhængertrækket ved
hjælp af 4 cylinderskruer M10 med indvendig sekskant og lavt hoved (f.eks. iht. DIN 7984)
styrkeklasse 10.9, underskiver 10,5 samt møtrikker M10 styrkeklasse 10.
Tilspændingsmoment for M10 ved "a" = 55 Nm
2. På vekselpladerne 2 kan der ved "b" monteres koblingskugler med holder hhv. boltkoblinger
vha. cylinderskruer M10 med indvendig sekskant, underskiver 10,5 samt møtrikker M10.
Se montagevejledningerne for disse komponenter vedr. styrkeklasse og tilspændingsmoment.
Sørg for tilstrækkelig skruelængde.
Betjeningsvejledning:
Vigtigt!
Kontroller før hver kørsel, at vekselpladesystemet er låst korrekt.
Den røde markering "e" må ikke kunne ses, og fjederlåsen 4 hhv. hængelåsen
skal være sikkert placeret i sikringshullet "d" i bolten 3. Kontroller, at systemet
sidder fast, ved at ruske let i det.
Hvis disse punkter ikke er opfyldt tilfredsstillende, skal monteringen gentages. Hvis blot et af de
nævnte punkter herefter stadig ikke er opfyldt, må anhængertrækket ikke bruges. Kontakt
fabrikanten.
Afmonter aldrig vekselpladesystemet, mens en anhænger hhv. ladvogn er tilkoblet.
Hvis ingen af vekselpladerne 2 er monteret, skal afdækningen 5 altid være placeret på
grundpladen 1.
Monteringen og afmonteringen kan uden besvær udføres manuelt. Brug aldrig hjælpemidler,
værktøj osv., eftersom det kan beskadige mekanismen.
Montage
1. Fjern afdækningen 5 fra grundpladen 1.
2. Skub vekselpladen 2 på tappen på grundpladen 1.
3. Skub bolten 3 gennem hullerne "c" i vekselpladen 2 og samtidig gennem hullet "c" i
grundpladen 1 indtil anslag. Den røde markering "e" kan ikke ses.
4. Stik fjederlåsen 4 gennem sikringshullet "d" i bolten 3. Fjederlåsen 4 kan udskiftes med en
hængelås (tyverisikring).
Demontage
1. Træk fjederlåsen 4 hhv. hængelåsen ud af bolten 3.
2. Aktiver klinken 6, og træk bolten 3 ud af pladerne 1 og 2.
3. Træk vekselpladen 2 af tappen på grundpladen 1.
4. Tryk afdækningen 5 på grundpladen 1.
Servicehenvisninger
1. For at sikre en korrekt funktion skal alle komponenter holdes rene. Sørg for regelmæssig
pleje. Lejepunkter og glideflader skal behandles med fedt (uden harpiks) eller med olie.
Smøring med fedt eller olie tjener også som ekstra korrosionsbeskyttelse.
2. Gummiringen 7 i grundpladen 1 fungerer som støjdæmper og skal blive siddende.
DK
Ændringer forbeholdes.
7