8. Når flere stykker elektromedicinsk udstyr anvendes sammen, kan
lækstrøm være additiv. Lavere lækstrømme kan opnås ved kun at bruge
CF anvendte dele.
9. For at mindske risikoen for infektion af patienten skal det semirigide
ureteroskop rengøres og steriliseres inden førstegangsbrug samt før hver
efterfølgende brug. Se afsnittet "Rengøring og vedligeholdelse" for
yderligere oplysninger.
10. Før alle kirurgiske procedurer og steriliseringsprocesser skal det
semirigide ureteroskop inspiceres for skader. Brug ikke et beskadiget
ureteroskop i en kirurgisk procedure.
11. Denne vejledning giver ikke specifik information om hvert enkelt
instrument, der måtte blive anvendt. Læs og forstå alle brugsanvisninger
til hvert instrument før brug.
12. Rengør ureteroskopet umiddelbart efter kirurgiske procedurer, ellers kan
blod og slim tørre fast i arbejdskanalerne og blive vanskeligt at fjerne,
hvilket vil kompromittere ureteroskopets fremtidige sterilitet.
13. Nedsænk det semirigide ureteroskop i et enzymatisk opløsningsmiddel i
et fastsat tidsinterval, mens det rengøres, således at infektion undgås.
14. Brug kun instrumenter, der isolerer patienten tilstrækkeligt.
Instrumenterne kan ikke være afhængige af ureteroskopets evne til at
isolere patienten.
15. Brug af Cidex OPA til desinfektion anbefales ikke på Strykers
semirigide ureteroskop. Kontakt producenten af opløsningsmidlet for at
få specifikke produktoplysninger samt kontraindikationer.
16. Se aldrig direkte ind i lyset, der udsendes fra den endoskopiske lyskilde,
lysleder eller ureteroskopet. Dette kan forårsage øjenskader.
17. Brug kun ikke-ledende lysledere sammen med dette produkt, da der ellers
kan opstå skader på brugeren og/eller patienten.
18. Lad aldrig ureteroskopet være uden opsyn, når det er koblet til en
højintensitetslyskilde. Varme fra lyskilden kan antænde afdækninger eller
lignende materialer ved manglende opsyn.
19. Det semirigide ureteroskop må ikke steriliseres med andre metoder end
de, der er beskrevne i denne vejledning. Infektion eller udstyrsskader kan
opstå.
20. Overfladetemperaturen på det semirigide ureteroskop kan overstige 41°C,
som følge af varmen der genereres af den anvendte lyskilde. Håndtér det
opvarmede ureteroskop forsigtigt, da det kan forårsage skade som f.eks.
forbrændinger, permanente vævsskader eller koagulation. Før lyslederne
eller lyslederkonnektorerne frakobles, bør lyskilden slukkes og
ureteroskopet have lov til at køle af.
DA-4