DANSK
Andres sikkerhed
Dette værktøj må ikke bruges af personer (herunder
børn) med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale
evner eller manglende erfaring og viden, medmindre
det sker under overvågning, eller der gives instruktion
i brugen af værktøjet af en person, der er ansvarlig
for deres sikkerhed.
Børn skal holdes under opsyn, så det sikres, at de ikke
leger med værktøjet.
Vibration
De angivne værdier for udsendelse af vibration opført under
de tekniske data og overensstemmelseserklæringen er målt
i henhold til standardtestmetoden anført i EN 60745 og kan
bruges til at sammenligne ét værktøj med et andet. Den
angivne værdi for udsendelse af vibration kan også bruges
som en foreløbig vurdering af eksponeringen.
Advarsel! Værdien for udsendelse af vibration ved
faktisk brug af elværktøjet kan afvige fra den angivne
værdi afhængig af måden, værktøjet anvendes på.
Vibrationsniveauet kan overstige det angivne niveau.
I vurderingen af vibrationseksponeringen med
henblik på fastsættelse af sikkerhedsforanstaltninger
krævet i 2002/44/EF til beskyttelse af personer, der jævnligt
anvender elværktøj i deres arbejde, skal der tages hensyn
til de faktiske betingelser under brugen, og måden værktøjet
bruges på, herunder alle arbejdscyklussens elementer,
f.eks. perioder, hvor værktøjet er slukket og kører i tomgang
samt startperioderne.
Mærkater på værktøj
Værktøjet er forsynet med følgende symboler:
Advarsel! Brugeren skal læse
brugervejledningen for at reducere risikoen
for tilskadekomst.
Anvend ikke saven under våde forhold,
og udsæt den ikke for regn.
Brug altid hovedbeskyttelse, høreværn
og sikkerhedsbriller.
Vær opmærksom på faldende genstande.
Hold omkringstående på afstand.
Anvend ikke saven, mens du står på stiger.
Kontroller kædespændingen for hver
10 minutters brug. Juster den tilbage
til en frigang på 3 mm.
78
Smør kæden for hver 10 minutters brug.
Advarsel! Rør ikke kæden ved spånudgangen.
Kædens bevægelsesretning.
Træk straks ledningen ud af stikkontakten, hvis
ledningen beskadiges, eller der saves i den.
Elektricitet og sikkerhed
Dette værktøj er dobbeltisoleret. Derfor er en
jordledning ikke nødvendig. Kontroller altid,
at strømforsyningen svarer til spændingen
på typeskiltet.
Hvis netledningen beskadiges, skal den udskiftes
af producenten eller et autoriseret Black & Decker-
værksted, så farlige situationer undgås.
Brug af en forlængerledning
Brug altid en godkendt forlængerledning, der er egnet
til dette værktøjs strømstik (se de tekniske data).
Forlængerledningen skal være egnet til udendørs
brug og mærket i overensstemmelse hermed. Der
kan bruges en HO5VV-F-forlængerledning på op til 30 m
med et tværsnit på 1,5 mm², uden at produktets ydeevne
forringes. Før brug skal forlængerledningen inspiceres
for tegn på beskadigelse, slid og ældning. Udskift
forlængerledningen, hvis den er beskadiget eller defekt.
Rul ledningen helt ud, hvis der anvendes en kabeltromle.
Restrisiko
Til trods for overholdelse af samtlige relevante
sikkerhedsbestemmelser og anvendelse af
sikkerhedsforholdsregler medfører brugen af save
til bearbejdning af træ en række restrisici, som ikke
kan undgås. Disse er:
Risiko for tilskadekomst på grund af kontakt med
bevægelige dele, skarpe dele, varme dele, grene eller
trædele, der falder ned på brugeren, omkringstående
eller ejendomme, og genstande, der kastes ud af
værktøjet.
Risiko for tilskadekomst på grund af utilsigtet
anvendelse, fald fra en stige eller arbejdsposition
i et træ, skade på forsyningsledningen, anvendelse
af værktøjet på våde eller farlige steder, unge eller
svagelige personers anvendelse af produktet,
undladelse af at bruge egnet udstyr til
personbeskyttelse eller egnet påklædning, indånding
af støv, som dannes ved savning i træ.
Ovenstående risici er søgt minimeret ved at medtage
advarsler i sikkerhedsvejledningerne og/eller markeringer,
der er påsat værktøjet.