d. Opbevar ubenyttet elværktøj uden for børns
rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke
er fortrolige med elværktøj, eller som ikke har
gennemlæst disse instrukser, benytte maskinen.
Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige
personer.
e. Elværktøj bør vedligeholdes omhyggeligt.
Kontroller, om bevægelige dele er skæve og
ikke sidder fast, og om delene er brækket eller
beskadiget, så elværktøjets funktion påvirkes.
Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet
tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt
elværktøj.
f.
Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene.
Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe
skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere
at styre.
g. Brug elværktøjet, tilbehøret, indsatsværktøj osv.
i overensstemmelse med disse instruktioner under
hensyntagen til arbejdsforholdene og arbejdet, der
skal udføres med værktøjet. I tilfælde af anvendelse
af elværktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte
anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
5. Service
a. Lad kun kvalificerede fagfolk reparere elværktøjet,
og benyt kun originale reservedele. Dermed
opretholdes elværktøjets sikkerhed.
Yderligere sikkerhedsvejledninger for Alligator
Advarsel! Brug aldrig værktøjet over skulderhøjde. Stå altid
på en sådan måde, at du er i sikkerhed for faldende grene
og løsdele.
Advarsel! Brug ikke dette værktøj til fældning af træer.
Hold altid krops- og beklædningsdele væk fra
savkæden. Hold værktøjet foran dig, og vær
opmærksom på savkædens position, især hvis der
saves grene tæt ved jorden. Før du tænder, skal du
kontrollere, at savkæden ikke er i kontakt med noget.
Planlæg på forhånd en sikker undvigerute fra grene og
trædele. Sørg for, at undvigeruten er fri for hindringer,
der kan forhindre eller hæmme bevægelsesfriheden.
Husk, at vådt græs og nyskåret bark er glat.
Vær opmærksom på den retning, grene kan falde i.
Tag alle forhold, som kan påvirke faldretningen,
i betragtning, herunder:
- Den tilsigtede faldretning.
- Grenens naturlige hældning.
- En usædvanligt tung stammestruktur eller
forrådnelse.
- Omkringstående træer og hindringer inkl. el-ledninger.
- Vindens hastighed og retning.
Sikkerhedsafstanden mellem en gren og trædele, der
skal skæres ned, og andre personer, bygninger og
andre genstande skal være mindst 2 1/2 gange grenens
længde. Omkringstående, bygninger eller genstande
inden for denne afstand risikerer at blive ramt af den
nedfaldende gren.
Ved savning i en stammedel, der står under spænding,
skal du være opmærksom på eventuel tilbagefjedring.
Når spændingen i træfibrene udløses, kan den
fjederbelastede stammedel ramme brugeren og/eller
bringe værktøjet ud af kontrol.
Brug altid egnet sikkerhedsudstyr som f.eks.
skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm, sikkerhedsbriller,
høreværn og handsker, når der arbejdes med
værktøjet.
Sørg for, at en anden person er i nærheden (på sikker
afstand) i tilfælde af en ulykke.
Brug ikke værktøjet, når du befinder dig oppe i et træ,
står på en stige eller på anden ustabil understøttelse.
Sørg for, at du altid har sikkert fodfæste og balance.
Hold godt fast i værktøjet med begge hænder,
når motoren kører.
Hold håndtagene tørre, rene og fri for olie og fedt.
Fedtede og olierede håndtag er glatte og kan føre
til tab af kontrol.
Lad ikke den kørende kæde komme i kontakt med
genstande ved spidsen af sværdet.
Sørg for, at savkæden altid har den rette spænding.
Kontroller kædespændingen regelmæssigt med
kapsav
TM
motoren standset og ledningen trukket ud af
stikkontakten.
Påbegynd og genoptag kun savningen, når kæden
bevæger sig med maksimal hastighed.
Pas på grene, der flytter sig, eller andre kræfter, der kan
lukke savsporet og klemme eller falde ind i kæden.
Udvis stor forsigtighed ved genoptagning af savning i et
gammelt savspor. Lås spidserne på den nederste kæbe
fast i træet, og lad kæden nå fuld hastighed, før der
fortsættes med savningen.
I tilfælde af anvendelse af dette værktøj til formål, der
ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan
der opstå farlige situationer. Sav kun i træ. Anvend ikke
dette værktøj til formål, det ikke er beregnet til - anvend
f.eks. ikke værktøjet til savning i plastik, murværk eller
byggemateriale, der ikke er af træ.
Hvis fremmedlegemer kommer til at sidde fast
i afskærmningen eller værktøjet, skal arbejdet straks
afbrydes, ledningen trækkes ud af stikkontakten
og fremmedlegemet fjernes.
Slidte kæder og sværd skal udskiftes.
Anvend kun udskiftningssværd og -kæder, som
er godkendt af producenten.
DANSK
77