Tabla de contenido
Idiomas disponibles
Idiomas disponibles
Blande melsorter
De fleste melsorter kan fint blandes med
hinanden. Kombinationen af boghvede/
havremel/ hvedemel for eksempel. Eller
bygmel/hvedemel. Der er også forskellige
melblandinger i handelen, som fx seks-, ni-
, og tikornsmel. Disse melblandinger
indeholder nogen gange allerede
hvedemel og/eller brødforbedringsmidler.
All-in-mixen
Der er også melblandinger i handelen, som
allerede indeholder alle ingredienserne
bortset fra vand. Disse såkaldte all-in-mixe
er lette at bruge, men de er også dyrere.
Gær
For at få brød til at hæve, skal der bruges
gær. Gær kan fås frisk (i pakker), men
også tørt (kornet, i poser). Smagen af friskt
gær er mere udpræget end smagen af
tørgær. Der er forskellige mærker af
tørgær, og deres virkning kan være lidt
forskellig. Hvilken gær, der er bedst, er et
personligt spørgsmål. En
tommelfingerregel er, at man skal bruge
den halve vægt af tørgær (også kaldet
hurtiggær) i forhold til den friske gær.
Virkningen af gæren kan ødelægges hvis
gæren kommer i kontakt med salt eller
fedtstoffer. Salt slår gæren 'ihjel', fedt
'lukker gærcellerne inde', hvorved gæren
ikke længere kan hæve. Derfor er det
vigtigt at sørge for, at gær, salt og smør
ikke ligger for tæt ved hinanden i
brødbageren.
Salt
Salt giver naturligvis brødet smag, men det
er også vigtigt for den sprøde skorpe og for
hævningen (mens det også kan ødelægge
gærens hæveevne, hvis det kommer i
direkte kontakt med gæren). Salt styrker
glutenkonstruktionen, som giver brødet
dets form. Samtidig sørger salt for, at
brødet ikke hæver langt ud over formen og
synker sammen, før det er rigtigt bagt.
Det kan godt lade sig gøre at bage
saltfattigt og endda saltfrit brød, men det
Silver Fresh Breadmaker/Royal Fresh Breadmaker Article 151942/151943
kræver at man varierer noget med
ingredienserne.
Væsker
Den mest almindelige væske i brød er
vand, men De kan også prøve med
(kærne-)mælk. Det får indflydelse på både
brødets smag og struktur.
Sødmælk har på grund af fedtet i mælken
en positiv indflydelse på friskheden, og den
mælkesukker (laktose), som er i mælken,
fremmer hævningen. Kærnemælk giver et
lettere brød, som holder sig friskt længere.
Sukker
Sukker er kun i ringe grad vigtigt for
hæveprocessen, det betyder mere for
brødets smag. I stedet for sukker kan der
også bruges honning eller sirup. Brug ikke
groft perlesukker eller kandis i
brødbageren. Det kan beskadige anti-stick
belægningen. Brug ingen kunstige
sødestoffer til bagningen. De kan som
regel ikke tåle opvarmningen.
Fedtstoffer
Fedt er egentlig et brødforbedringsmiddel.
Det er ikke strengt nødvendigt, men brødet
bliver bedre, hvis man bruger det. Fedt gør
dejen blødere og sørger for at den lettere
kan hæve. Samtidig lukker fedtet
glutennetværket, således at den formede
kulsyregas bliver 'fastholdt'. Herved bliver
brødet blødere, og holder det sig længere
friskt.
Forskellige sorter fedtstof er velegnede.
Olie (solsikke- eller oliven-), smør og
margarine giver fine resultater. Olien gør
brødets skorpe lidt blødere. Margarine
giver en sprødere skorpe og fremmer også
hæveprocessen. Når man bager
krydderbrød, kan det være lækkert at
bruge olie med smag fx valnødde-,
hvidløgs- eller basilikumolie.
Temperatur
Det bedste er, hvis alle ingredienserne har
stuetemperatur, når de bliver fyldt i
65
Tabla de contenido
