Razor Crazy Cart XL Manual De Instrucciones página 46

Ocultar thumbs Ver también para Crazy Cart XL:
Tabla de contenido
Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 26
DA
ADVARSEL: Crazy Cart XL er ikke det samme som en almindelig
gokart og stiller derfor højere krav til føreren end en almindelig
gokart. Crazy Cart XL er beregnet til at foretage bevægelser lige
ud, baglæns, til siden og i glidende buer ja endog til at dreje rundt i
cirkler-- og i stedet for en almindelig bremse, bruger den de nye
funktioner, der muliggør omgående stop og bremsning. Det er
meget vigtigt, at starte forsigtigt og give dig tid til at blive fortrolig
med Crazy Cart XL's enestående retningskontrol og bremseegenskaber
(der er beskrevet på side 95 og 96), inden du forsøger at foretage
skarpe sving eller på anden måde forsøger at udnytte alle Crazy Cart
XL's egenskaber fuldt ud. Anvendelse af dette produkt kræver et
stort åbent areal uden trafik eller andre forhindringer.
ADVARSEL: Kørsel på et elektrisk køretøj indebærer altid en
risiko. Visse omstændigheder kan forårsage at udstyret svigter uden
at det er producentens fejl. Ligesom andre elektriske køretøjer, kan
brugen af Crazy Cart XL indebære en risiko for at miste herredømmet,
falde af eller komme i en farlig situation, som ikke er mulig at undgå.
Hvis uheldet er ude kan føreren komme alvorligt til skade eller i værste
fald miste livet selv om vedkommende anvender sikkerhedsudstyr.
ANVEND PÅ EGET ANSVAR OG BRUG SUND FORNUFT.
ADVARSEL: NØDVENDIGHEDEN AF FORÆLDER- OG
VOKSENANSVAR OG SUPERVISION: Denne manual indeholder
vigtige sikkerhedsoplysninger. Det er dit ansvar at gennemgå denne
information og sørge for, at alle førere forstår samtlige advarsler,
sikkerhedsforanstaltninger, instruktioner og sikkerhedsemner og
at de yngste førere er i stand til at betjene køretøjet på en forsvarlig
måde. Razor anbefaler, at du jævnligt gennemgår og fremhæver
betydningen af disse oplysninger i denne manual med de yngste
førere og at du kontrollerer og vedligeholder produktet for at sikre
førerens sikkerhed.
ADVARSEL: UEGNET TIL BØRN UNDER 16 ÅR ELLER SOM
VEJER OVER 109 KG. Eftersom produkter som Crazy Cart XL udgør
potentielle risici i forbindelse med betjeningen, er det vigtigt AT EN
VOKSEN ER ANSVARLIG FOR AT UDVÆLGE ET KØRETØJ DER PASSER
TIL BARNETS ALDER, ELLER AT EN VOKSEN HOLDER ØJE MED BARNET I
SITUATIONER HVOR BØRN PÅ FORSKELLIGE ALDERSTRIN HAR ADGANG
TIL DET SAMME KØRETØJ. Det er ikke alle produkter, der passer til
ethvert alderstrin eller barnets størrelse, derfor findes der forskellige
anbefalinger i denne produktkategori, der er beregnet til at afspejle
farens karakter og den forventede mentale eller fysiske evne eller
begge, når det gælder førerens evner til at håndtere farlige situationer.
Razor fraråder at børn under 16 år bruger køretøjet. Denne anbefaling
er ikke alene baseret på barnets alder, vægt eller højde men den
afspejler en overvejelse der handler om modenhed og evner såvel
som fysik. Den anbefalede minimumsalder på 16 år er blot en
vejledning og den varierer afhængig af førerens størrelse, vægt og
evner. Det er ikke alle børn på 16 år som vil være egnede til dette
køretøj. Det er indlysende, at en fører som ikke passer ordentligt i en
Crazy Cart XL ikke burde betjene den men den voksnes afgørelse
skal baseres på om hvorvidt barnet er modent, har evner og
er i stand til at overholde regler. Razor lægger vægt på, at den
ansvarlige voksen ikke tilsidesætter Razors anbefalinger og
tillader et yngre barn at bruge en Crazy Cart XL.
UNDLAD AT OVERSKRIDE VÆGTGRÆNSEN PÅ 109 KG. Førerens vægt
betyder ikke nødvendigvis, at barnets størrelse er egnet til at benytte
en Crazy Cart XL. Opbevar dette produkt utilgængeligt for små børn
og husk at dette køretøj udelukkende er beregnet til personer, der
som minimum er fuldstændig komfortable og kompetente under
betjening af udstyret.
Personer med et mentalt eller fysisk handicap, der kan bevirke
at de er mere udsat for uheld, eller som påvirker deres fysiske
behændighed eller mentale evner til at erkende, forstå og følge
sikkerhedsforanstaltninger og være i stand til at forstå de implicerede
risici i forbindelse med betjeningen af en Crazy Cart XL, bør ikke
anvende eller få lov til at betjene produkter der er uegnede for dem.
Personer med hjertesygdomme, hoved-, ryg- eller nakkelidelser
(eller som tidligere har gennemgået operation for disse lidelser), eller
gravide kvinder skal frarådes at betjene køretøjet.
BEMÆRK: Denne manual indeholder mange advarsler og
forholdsregler vedrørende manglende udførelse af vedligeholdelse,
inspektion og forsvarlig anvendelse af dit elektriske køretøj. Eftersom
ethvert uheld kan resultere i alvorlig personskade eller død, har vi
valgt ikke at gentage advarslen hver eneste gang der er en risiko, men
vi ønsker at gøre opmærksom på faren.
Kontrol og Vedligeholdelse af Crazy Cart XL
Inden produktet tages i brug, skal du kontrollere at alle
kædeafskærmninger samt andre beskyttelsesværn er på plads og at
de fungerer korrekt. Kontroller at delene er fuldt funktionsdygtige,
at dækkene er oppumpede med det korrekte dæktryk og at der er
slidbanemønster. Crazy Cart XL skal vedligeholdes og repareres i
overensstemmelse med producentens specifikationer, udelukkende
ved hjælp af originale reservedele og der må ikke foretages ændringer
af nogen art på køretøjet. Udskift omgående slidte eller defekte dele.
ADVARSEL: SIKKER BETJENING FORUDSÆTTER OMHYGGELIG
OPMÆRKSOMHED. Dette køretøj er ikke udstyret med en
traditionel bremse. Man standser ved at bruge speederen og
rattet. Se afsnittet "Betjening" på side 95 og 96 i denne manual og
øv dig på færdigheder med at betjene din Crazy Cart XL.
• Du skal altid kontrollere og overholde lokale love og vedtægter,
der kan påvirke stederne hvor du må benytte din Crazy Cart
XL. Din Crazy Cart XL er beregnet til brug på privat ejendom og på
lukkede arealer og ikke på offentlige veje eller fortove. Du må ikke
bruge dit elektriske køretøj på steder, hvor der er forgængere eller
køretøjer til stede.
• Du må ikke starte din Crazy Cart XL ved at dreje startkontakten hen
på positionen ON (TÆND) eller træde på/aktivere speederen med
mindre du befinder dig på et sikkert udendørs areal, der er velegnet
til kørsel. Husk altid at dreje startkontakten hen på positionen OFF
(SLUK) inden du forlader din Crazy Cart XL.
• Hold dine fingre og andre kropsdele væk fra kæden, rattet, hjulene
samt andre bevægelige dele.
• Hold altid hænderne på rattet under kørsel.
• Kør forsvarligt. Hold øje med potentielle forhindringer, der kunne få
køretøjets hjul til at sidde fast eller tvinge dig til at dreje pludseligt
eller miste herredømmet. Pas på og undgå steder hvor fodgængere,
skatere, skateboards, scootere, cykler, børn og hunde kan komme i
vejen og respekter andre personers rettigheder og ejendom.
• Dette produkt er fremstillet til varig ydelse og holdbarhed men det
er ikke uimodtageligt for skader. Hvis du kører ind i forhindringer
eller kører aggressivt risikerer du at køretøjet bliver beskadiget og
dette sker på førerens eget ansvar. Du må ikke anvende køretøjet
som en "radiobil".
• Lad aldrig mere end én person ad gangen køre på din Crazy Cart XL.
• Anvend aldrig headset eller mobiltelefon under kørsel. Du må ikke
være passager på et køretøj.
• Du må ikke bruge din Crazy Cart XL i regnvejr eller frostvejr og
du må aldrig nedsænke dit køretøj i vand, da de elektriske og
bevægelige dele kan tage skade af vand eller forårsage andre farlige
situationer.
• Våde, glatte, ujævne eller hullede overflader øger risikoen for uheld.
Du skal ikke bruge dit elektriske køretøj i mudder, på is, eller i vand.
45
Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido