AC Hydraulic GD100-1 Guia De Inicio Rapido página 3

Ocultar thumbs Ver también para GD100-1:
Tabla de contenido
Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 10
GD-1, FL-1
DK
ADVARSLER - sikkerhedsforanstaltninger
N
1. Må kun anvendes, når værkstedsgrav eller lift er godkendt
til montering af donkraft.
2. Donkraften er konstrueret udelukkende til montering på
parallelle og vandrette skinner, og skal være sikret mod
nedstyrtning.
3. Må kun benyttes af trænet personale, der har læst og
forstået denne manual.
4. Donkraften er kun beregnet til delvis løft af køretøjer.
Hvis hele køretøjet skal løftes, løftes først den ene
ende af køretøjet og understøttes med 2 støttebukke eller
anden stabil understøtning. Løft derefter den anden ende
og understøt tilsvarende. Løft aldrig begge ender af
køretøjet samtidigt!
5. Donkraftens kapacitet må maks. udgøre 2/3 af liftens
kapacitet. Overskrid ikke donkraftens kapacitet.
6. Flere donkrafte på samme lift må ikke anvendes tættere
sammen end 4 m, og der må ikke løftes tungere last end
svarende til liftens kapacitet.
7. Understøt altid køretøjet med godkendte
støttebukke, før der arbejdes under køretøjet.
8. Løft kun på køretøjets løftepunkter som foreskrevet af
fabrikanten, og kun centralt på løftesadlen.
9. Anbring altid lasten centralt og vandret og vær sikker på,
at lasten ikke kan skride.
10. Køretøjets hjul skal være fremadrettede og bremsede
eller blokerede.
11. Anvend luftforsyning med ren og tør luft, maks.
12 bar.
12. Anvend kun originalt tilbehør og reservedele. Donkraften
må ikke ændres.
13. Manglende overholdelse af disse advarsler kan
forårsage, at lasten falder ned eller donkraften
svigter, hvilket kan medføre person- og
materielskade.
Montering: Se advarsel 1 & 2!
1. Træk donkraftens ramme ud til den ønskede bredde.
2. Lift: Hæv liften fri af gulvet og anbring donkraften mellem
kørebanerne med vores specielle kørevogn eller f.eks. en
pallevogn. Grav: Anvend kran eller gaffeltruck til at sænke
donkraften ned i graven.
3. Placer det separate ophæng på liftens eller gravens
skinne. Juster kørebanehøjde og monter ophænget;
gentag i den anden side. ADVARSEL: Boltene skal
spændes med et moment på 197 Nm.
4. Kontroller at donkraften kører frit i hele liftens længde
uden slup. ADVARSEL: Donkraften skal sikres mod
nedstyrtning ved at spænde låsene 5863002 med et
moment på 47 Nm.
5. Montering af cylinder: Løft cylinderen i en strop med kran
eller gaffeltruck og sænk den forsigtigt ned i rammen, så
hydraulikfittingen peger mod betjeningspanelet (fig. 1).
6. Tilslut hydraulikslangen på cylinderen. Bemærk, at
slangen skal føres i en blød bue rundt om
cylinderen (fig. 2). Desuden forbindes
Ø8 mm luftslange til lynkobling (fig. 3).
7. Advarsel: Cylindre med 800 mm slaglængde skal
sikres mod væltning: Anvend 4 x 9160116 + 2 x
9160117 (fig. 4).
8. Fjern olietankens transportsikring ved at trække skærmen
5863028 ind mod centrum og erstatte lynfittingens prop
med den løse slange (fig. 5).
9. Tilslut trykluft på bagsiden, ¼" WRG: 8 – 12 bar, 350 l/
min; 116 - 170 psi, 13 cfm/min.
10. Kør cylinderen helt op og ned 3 – 5 gange for at
udlufte det hydrauliske system.
11. Afprøv donkraften ved at løfte en typisk byrde på de
foreskrevne løftepunkter. Afprøv og lær de forskellige
funktioner grundigt at kende.
Betjening
Udløseren midt på frontpanelet benyttes ved sænkning.
Betjeningsventilen på frontpanelets højre side benyttes ved
løft samt sænkning uden last.
Løft: Drej betjeningsventilen opad. Første trin er luft-ilgang,
ved yderligere drejning starter luftmotoren.
Sænkning: Åbn udløseren ved forsigtigt at dreje mod uret.
Ved sænkning uden last øges sænkehastigheden ved
samtidig at dreje betjeningsventilen nedad.
Støjemission: Det A-vægtede lydtryksniveau er på 80 db(A).
Vedligeholdelse
Vedligehold og reparation må kun foretages af kvalificeret
personale.
Fugtig trykluft kan føre til driftsforstyrrelser pga. rust eller
vand i olien. Det anbefales at anvende vandudskiller og
smøreapparat på luftforsyningen, placeret tæt på udtaget!
Rengøring: Rengøring med højtryk, damp og
affedtningsmidler frarådes for at undgå afvaskning af
smøremidler og indtrængning af vand. I modsat fald skal
bevægelige dele smøres efterfølgende.
Daglig: Kontroller donkraften for beskadigelser.
Månedligt: Kontroller at ophængsbolte og låsene 5863002
er spændte; smør rammens overside, kilerne 5863102 og
alle bevægelige dele med en tynd olie.
Oliepåfyldning: Korrekt oliestand med cylinderen helt nede
er op til underkant påfyldningshul (19).
Oliemængde: 5,0 l.
Anvend en god hydraulikolie med viskositeten ISO VG 5
ANVEND ALDRIG BREMSEVÆSKE!
Sikkerhedsmæssige eftersyn
I henhold til nationale bestemmelser – dog mindst en gang
om året – skal følgende kontrolleres af en sagkyndig:
Rammens justering og bespænding af låse 5863002 (47 Nm)
og ophængsbolte (197 Nm), unormalt slid og beskadigelser,
utætheder generelt, olieslanger og tilhørende fittings,
alle svejsninger, cylinderophæng samt overtryksventilens
funktion. Desuden at mærkater af sikkerhedsmæssig
betydning er læsbare.
Fejlfinding
1. Løfter ikke: Kontroller at udløseren er lukket.
2. Synker: Kontroller at udløseren er lukket, herunder
at dødemandsfjederen er korrekt monteret. Er dette
i orden skal pumpens ventilindsatse skiftes. OBS:
Ventilindsatsene skal spændes med et moment på 10
Nm – ellers kan de ødelægges.
3. Sænker ikke: Kontroller at udløseren er åben. Ved
sænkning uden last skal såvel betjeningsventil som
udløser betjenes.
4. Løfter ikke i top selv om motoren kører: Der mangler olie.
5. Luftmotoren kører langsomt eller går i stå: Filteret
(0251100) i lufttilslutningen på bagsiden er tilstoppet og
skal renses eller udskiftes.
6. Oliespild fra cylinder: Kontroller stokken for
beskadigelser.
Reservedele
Erstat slidte eller defekte dele med originale reservedele.
Ikke alle hoveddele kan forventes leveret efter
produktionsophør.
Destruktion
Olien aftappes og bortskaffes på lovlig måde før destruktion.
(Original tekst)
Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Fl120-1Gd150-1Fl160-1Gd200-1Fl200-1

Tabla de contenido