Anleitung_JHB_46_RE_SPK7:_
7. Renholdelse, vedligeholdelse,
opmagasinering, transport og
reservedelsbestilling
Vigtigt:
Arbejde på eller berøring af strømførende dele af
tændingssystemet, mens motoren kører, er forbudt.
Træk tændrørshætten ud af tændrøret, inden arbejder
med vedligeholdelse og pleje påbegyndes. Arbejder
på maskinen må aldrig udføres, mens maskinen er
tændt. Arbejder, som ikke er beskrevet i denne
betjeningsvejledning, er forbeholdt autoriseret
serviceværksted.
7.1 Renholdelse
Maskinen skal rengøres grundigt hver gang efter
brug. Det gælder navnlig undersiden og knivholderen.
Adgang hertil tilvejebringes ved at tippe maskinen om
på den venstre side (over for oliepåfyldningsstudsen)
Bemærk: Brændstoftanken skal tømmes helt med en
benzinpumpe, inden maskinen tippes om på siden.
Maskinen må ikke tippes mere end 90 grader. Det
bedste er at fjerne snavs og græs lige efter arbejdets
ophør. Indtørret græs og snavs kan nedsætte
græsslåmaskinens fulde funktionsevne. Kontroller,
om græsudkastkanalen er fri for græsrester; fjern
eventuelle rester. Rengør aldrig maskinen med
vandstråle eller højtryksrenser. Motoren skal forblive
tør. Aggressive rengøringsmidler, såsom koldrens og
rensebenzin, må ikke anvendes.
7.2 Vedligeholdelse
7.2.1 Hjulaksler og hjulnav
Skal smøres med lidt olie en gang hver sæson.
Hjulkapperne tages af med en skruetrækker, og
hjulenes fastgørelsesskruer løsnes.
7.2.2 Kniv
Af sikkerhedsgrunde skal skærpning, afbalancering
og montering af kniv overlades til et autoriseret
serviceværksted. Det anbefales at kontrollere kniven
en gang om året for at opnå et optimalt resultat.
Udskiftning af kniv (fig. 25)
Ved udskiftning af skæreværktøj må kun anvendes
originale reservedele. Knivens mærkning skal passe
med nummeret, der er angivet på reservedelslisten.
Lad aldrig en anden kniv blive monteret.
04.12.2009
9:40 Uhr
Seite 93
Beskadigede knive
Skulle det ske, at kniven kommer i kontakt med et
fremmedlegeme, skal motoren straks slukkes, og
tændrørshætten trækkes ud. Tip maskinen om på
siden, og undersøg kniven for skader. Beskadigede
eller bøjede knive skal udskiftes. En bøjet kniv må
ikke rettes ud igen. Arbejd aldrig med en bøjet eller
nedslidt kniv, da dette vil forårsage vibrationer og vil
kunne føre til yderligere skader på maskinen.
Vigtigt: Arbejd ikke med en beskadiget kniv, da det
vil indebære en fare for kvæstelse.
Efterslibning af kniv
Knivskærene kan skærpes med en metalfil. For at
undgå uligevægt er slibning forbeholdt autoriseret
serviceværksted.
7.2.3 Oliestandskontrol
Vigtigt: Motoren må aldrig mangle olie. Oliemangel
vil kunne volde betydelig skade på motoren. Brug
udelukkende motorolie 15W40.
Kontrol af oliestand:
Stil maskinen på en plan, lige flade. Skru oliepinden
(fig. 15/pos. A) af ved at dreje den venstre om, og tør
den af. Stik oliepinden helt ind i påfyldningsstudsen
igen, uden at skrue den i. Træk oliepinden ud, hold
den vandret, og aflæs oliestanden. Oliestanden skal
være et sted mellem L og H på oliepinden (fig. 16).
Olieskift
Skift af motorolie skal ske en gang om året, inden den
nye sæson indledes (som supplement til
oplysningerne i servicehæftet Benzin) – motoren skal
være driftsvarm.
Brug udelukkende motorolie (15W40).
Placer en flad dryppakke neden under maskinen.
Åbn oliepåfyldningsskruen (fig. 15 / pos. A).
Åbn olieaftapningsskruen (fig. 17). Tap den
varme motorolie af i en opsamlingsbeholder.
Luk olieaftapningsskruen igen, når den brugte
olie er løbet ud.
Fyld motorolie på op til oliepindens øverste
mærke (ca. 0,6 l).
Vigtigt! Oliepinden til kontrol af oliestanden må
ikke skrues i, men skal blot stikkes ned til kanten
af gevindet.
Den brugte olie skal bortskaffes ifølge gældende
miljøforskrifter.
DK
93