Medtronic MiniMed MMT-7008A Guia Del Usuario página 112

Tabla de contenido
Sørg for, at sensoren anbringes sikkert i indstiksskyderen for at undgå forkert indstik, smerte eller mindre
skader.
Indstiksskyderen skal holdes uden for børns rækkevidde. Dette produkt indeholder små dele og kan udgøre en
kvælningsrisiko.
Se yderligere advarsler vedrørende sensoren i enlite brugsanvisningen.
Generelle forholdsregler
Vask hænderne med sæbe og vand, inden sensoren indstikkes, for at undgå infektion ved indstiksstedet.
Hvis du er sundhedspersonale eller plejegiver, skal du bruge handsker, når sensoren indstikkes i en anden
person end dig selv, for at undgå kontakt med patientblod.
Sensoren må ikke indstikkes gennem tape. Hvis sensoren indstikkes gennem tape, kan den blive stukket
forkert ind, hvilket kan medføre ukorrekt funktion.
Der må kun bruges sprit til klargøring af indstiksstedet med henblik på fjernelse af eventuelle rester der måtte
sidde på huden.
Skifte mellem indstikssteder for sensoren, så det enkelte sted ikke bliver brugt for ofte.
Bortskaf brugte sensorer og nålehylstre sikkert i en beholder til skarpe genstande efter hvert brug for at undgå
utilsigtede nålestik eller punkturer.
Undlad at rense eller resterilisere nålen, og forsøg ikke at trække nålen ud af nålehylstret. Der kan forekomme
utilsigtede nålestik eller punkturer.
Sensorer må ikke genbruges. Flere ganges brug af en sensor kan beskadige sensorens overflade og føre til
unøjagtige glukoseværdier, irritation eller infektion på indstiksstedet.
Sørg altid for, at sensoren sidder godt fast, så den ikke falder ud af din krop. Risikoen for, at sensoren falder
af, kan øges ved f.eks. øget fysisk aktivitet (særligt for yngre patienter) og anvendelse af forkert teknik ved
fastklæbning.
Hvor sensoren skal indstikkes
FORSIGTIG: Sørg for, at sensorens indstikssted er mindst 2,5 cm (1") fra insulinpumpens infusionssted
eller et manuelt injektionsted. Ved udskiftning af sensoren skal der vælges et nyt sted, der er mindst
2,5 cm (1") fra det tidligere sted, så området kan hele op. Arvæv eller hård hud kan medføre unøjagtig
insulintilførsel eller unøjagtig sensorfunktion.
FORSIGTIG: For at sikre, at indstiksstedet er komfortabelt, og for at få sensoren til at klæbe bedst
muligt, skal de 5,0 cm (2") omkring navlen undgås.
Vælg et indstikssted, hvor der er en tilstrækkelig mængde subkutant væv. Enlite-sensoren er godkendt til brug
på det abdominale område, lændeområdet og baldeområdet. Se en illustration af området under Indstik af
sensoren, trin 2.
For at få den bedste sensorfunktion og for at undgå, at sensoren fjernes ved et uheld, skal det undlades at
indstikke sensoren i muskler eller i områder, der påvirkes af tøj eller smykker; områder med hård hud eller
arvæv; steder, der udsættes for kraftig bevægelse under motion, eller steder under et bælte eller i taljen.
Fjernelse af sensoren
Se altid enlite brugsanvisningen for anvisninger til, hvordan sensoren fjernes.
Opbevaring og håndtering
Opbevar indstiksskyderen i frigjort position og ved stuetemperatur for at opretholde optimal funktion og levetid
for produktet.
- 110 -
Tabla de contenido
loading

Este manual también es adecuado para:

Minimed mmt-7008bMinimed mmt-7512

Tabla de contenido