Bresser JUNIOR 76/700 AZ Instrucciones De Uso página 44

3. Vertikal og horisontal indstilling
3.1. Vertikal indstilling
Fikseringsskruen (ill. 14a, X) løsnes, og tubusen bevæges opad eller
nedad. Når man har den ønskede indstilling, påskrues fikseringsskruen
atter "håndfast". Indstillingen er nu fastspændt.
Man kan lave små forandringer ved at dreje let på indstillingshjulet (ill.
14b, Y). Før der foretages nye indstillinger, skal man ubetinget sørge for
at løsne fikseringsskruen (ill. 14a, X).
3.2. Horisontal indstilling
For at bevæge teleskopet horisontalt, løsnes låseskruen (ill. 16, Z) og
apparatet drejes i den ønskede retning, enten til højre eller venstre.
Når man har den ønskede indstilling, påskrues låseskruen atter "hånd-
fast".
4. Observation
Peg teleskopet mod objektet der skal observeres. Se gennem LED-
søgerkikkerten og indstil objektet ved at indstille teleskopet horisontalt
og vertikalt midt på synsfeltet (røde punkt).
Når man nu ser gennem okularet, vil man se, at objektet er forstørret.
Om nødvendigt kan man nu indstille fokuseringen med finstillingsskruen
(7).
Desuden kan man nu ved at skifte okular indstille til større forstørrelse.
i
TIP:
Begynd hver observation med en okular med mindre
forstørrelse (20 mm).
5. Stjernekigning
I begyndelsen falder stjernehimlens orientering Dem sikkert svært, idet
stjerner og stjernebilleder er i konstant bevægelse og deres position på
himlen skifter afhængig af dato og tid.
Nordstjernen er en undtagelse. Det er en fiksstjerne og er udgangspunktet
for alle stjernekort.
På tegningen vises nogle kendte stjernebilleder og stjernekonstellationer,
som er synlige hele året. Stjernekonstellationerne afhænger imidlertid af
dato og tid.
6. Tilbehør
Teleskopet har flere tilbehørsdele (ill. 2). Afhængig af modellen leveres:
6.1. Okularer
Teleskopets forskellige forstørrelser bestemmes ved at skifte
okularerne.
Formel til beregning af forstørrelsen:
Teleskopbrændvidde. : Okularbrændvidde. = Forstørrelse
Eksempel:
700 mm : 20 mm
700 mm : 12,5 mm =
700 mm : 4 mm
6.2. Zenitspejl (kun refraktor)
Zenitspejlet (19) giver et omvendt billede (spejlvendt) og indsættes
derfor kun ved himmelobservationer.
6.3. Omvendt objektiv
For at et se et billede, der vender rigtigt, kan man bruge et omvendt
objektiv (20).
Løsn spændeskruen (ill. 22, X) og tag alle tilbehørsdele ud af
okularstudsen (6). Indsæt derpå det omvendte objektiv (20) lige i
okularstudsen og stram atter spændeskruen håndfast til. Indsæt derpå
okularet (fx. f=20 mm) i åbningen af det omvendte objektiv og stram
spændeskruen (ill. 22, Y).
6.4. Barlowlinse
En Barlowlinse (21) dobler forstørrelsesstyrken.
6.4.1 Montering og brug af linseteleskoper
Ved anvendelsen af et linseteleskop skal du kun indsætte Barlowlinsen
i Zenitspejlet (ill. 12a, 19). Derfor skal okularet tages ud af Zenitspejlet
og erstattes med Barlowlinsen. Indsæt derefter okularet med den største
brændvidde og sæt det fast ved at stramme spændeskruen håndfast til
(ill. 21, Z).
= 35 x
56 x
= 175 x
6.4.2 Montering og brug af spejlteleskoper
Ved anvendelsen af et spejlteleskop skal du løsne spændeskruen på
okularstudsen (Fig. 21, X) og tage okularet ud af okularstudsen. Indsæt
derpå Barlowlinsen (21) lige i okularstudsen og stram atter spændeskruen
håndfast til. Indsæt derefter okularet med den største brændvidde i
Barlowlinsen og sæt det fast med spændeskruen (Fig. 21, Z).
7. Demontering
Efter en forhåbentlig interessant og vellykket observation anbefaler vi,
at du opbevarer hele teleskopet i et tørt og godt udluftet rum. På nogle
teleskopmodeller er det nemt at skrue montering og stativ fra hinanden.
Derved bibeholdes monteringens indstillinger. Glem ikke at anbringe
støvhætterne på tubusåbningen og på okularstudsen. Alle okularer og
optisk tilbehørsdele skal også opbevares i de respektive beholdere.
TIP:
i
Det omvendte objektiv egner sig ikke til astronomisk
observation. Her skal du kun anvende Zenitspejl
og okular. For jord- og naturobservationer kan du
anvende det omvendte objektiv med et okular.
HENVISNINGER til rengøring
Rengør kun linserne (okular og/eller objektiv) med en blød, fnugfri klud
(f.eks. mikrofiber). Tryk ikke for hårdt med kluden for at undgå at ridse
linsen.
Til fjernelse af kraftigere rester af snavs, fugtes pudsekluden med
brille-rens, hvorefter linsen rengøres med et let tryk.
Beskyt apparatet imod støv og fugt! Lad, efter brug - især ved høj luft-
fugtighed - apparatet akklimatisere sig ved stuetemperatur, så eventuel
restfugt kan fordampe. Sæt støvbeskyttelse dækslerne på og opbevar i
den medleverede taske.
DEL III – Appendiks
1. Mulige observationsobjekter
Nedenstående finder du et udvalg og en forklaring på interes-
sante himmellegemer og stjernehober. På illustrationerne sidst i
vejledningen kan du se hvordan objekterne under god sigtbarhed kan
observeres gennem teleskopet med de medleverede okularer.
Månen (ill. 23)
Månen er jordens eneste naturlige satellit.
Omløbsbane: cirka 384.400 km borte fra jorden
Omkreds: 3.476 km
Afstand: 384.401 km
Månen har været kendt siden forhistorisk tid. Det er det
næstklareste objekt på himlen efter solen. Når månen kredser om jorden
én gang pr. måned, så ændrer vinklen mellem jorden, månen og solen
sig. Vi ser dette som de cykliske månefaser. Tidsintervallet mellem to på
hinanden følgende nymåner er 29,5 dage (709 timer).
Stjernebilledet ORION / M42 (ill. 24)
Rektascension: 05:32.9 (timer : minutter)
Deklination: -05:25 (grader : minutter)
Afstand: 1.500 lysår
Oriontågen (M42), med en afstand af 1600 lysår, er den klareste
diffus-tåge på himlen. Den kan skimtes med det blotte øje og er et
lønsomt objekt for teleskoper i alle størrelser, lige fra den mindste kikkert
til de største jordbundne observatorier og Hubble Space-teleskopet.
Det drejer sig hovedsageligt om en stor sky bestående af gas og
støvtåge, som med over 10 grader dækker mere end halvdelen af
Orions stjernebillede. Denne vældige sky strækker sig flere hundrede
lysår.
Stjernebilledet LYREN / M57 (ill. 25)
Rektascension: 18:51.7 (timer : minutter)
Deklination: +32:58 (grader : minutter)
Afstand: 4.100 lysår
M-57, er den berømte ringtåge i stjernebilledet Lyren, som ofte anses
for at være prototypen på en planetarisk tåge og er en af den nordlige
halvkugles pragtstykker på sommerhimlen. De seneste undersøgelser
viser, at det i al sandsynlighed drejer sig om en ring (Tyren) af klart
- 44 -