Tilsigtet brug
Dette produkt er beregnet til at skifte en person, som ikke kan stå op eller
sidde ned. Personen ligger vandret på det mobile skifteleje.
Tilsigtet personaleprofil
Kun personale, der er uddannet inden for sundhedsplejen og/eller i at skifte
en person, må bruge dette produkt.
Tilsigtet brugerprofil
Produktet kan anvendes af alle – voksne, børn, unge og gamle, hvis vægt ikke
overstiger den maksimale belastning på 200 kg.
Betjeningsmiljø
Det mobile skifteleje er beregnet til anvendelse ved stuetemperatur, på
skiftesteder i offentligt regi, på skoler, i private hjem, i daginstitutioner/
døgntilbud/på plejehjem og hospitaler under normale arbejdsforhold.
Det mobile skifteleje kan bruges i tørre rum men ikke som et bruseleje til bad.
Hvis den relative luftfugtighed er over 70 %, bliver den forventede levetid for
enheden væsentligt reduceret. Det mobile skifteleje må ikke udsættes for
klorholdige dampe.
Produktets overflade kan blive varm eller kold, hvis den udsættes for
eksterne varme- eller kuldekilder som f.eks. sollys eller frost.
Enhver alvorlig hændelse, der opstår i relation til produktet, skal
rapporteres til producenten og sundhedsmyndighederne.
En alvorlig hændelse defineres som en hændelse, der medfører døden
for en patient, bruger eller en anden person, eller som forårsager en
midlertidig eller permanent forringelse af personens helbred. En hændelse,
der medførte eller potentielt kan medføre en alvorlig hændelse, skal
rapporteres.
FORSIGTIG
!
BEMÆRK
dk
33