Termisk reduktion
Styringen er udstyret med et termisk reduktionskredsløb. Kredsløbet overvåger
temperaturen i styringen, hvilket omtrentligt svarer til temperaturen i motoren. Hvis
styringen bliver meget varm (over 60 °C eller 140 °F ), reduceres strømmen (A) til
motoren. For hver grad over 60 °C reduceres motorstrømgrænsen med 40 A, indtil
temperaturen i styringen når 70 °C eller 158 °F, hvorefter udgangsstrømmen
reduceres til nul. Derved reduceres "kraften" i din kørestol, hvilket også kan
reducere kørestolens hastighed og tillade de elektriske komponenter og motorer at
køle af. Når temperaturen er tilbage på et sikkert niveau, genoptages el-køretøjets
normale drift.
VR2-fejlkoder
VR2-styringen er designet primært med henblik på brugerens sikkerhed. Den
omfatter mange selvtestfunktioner, der giver mulighed for at finde problemer med
en hastighed på 100 gange i sekundet.
Hvis VR2 registrerer et problem i sine egne kredsløb eller i el-køretøjets elektriske
system, kan den stoppe el-køretøjet, afhængigt af hvor alvorligt problemet er. VR2
er designet til at optimere brugerens sikkerhed under alle normale forhold. Tabellen
nedenfor viser de enkelte fejlkoder. Fejlkoder vises som hurtige blink i lysdioderne.
Kontakt din leverandør, hvis du får en af disse fejlkoder.
31