Som et sidste trin skal både suge- og inlinefiltrene efterses for synligt snavs, og hvis der ikke er noget at
se, kan du fortsætte med at anvende filtrene til normalt brug. Hvis der er snavs, skal filtret straks
udskiftes. Se afsnit 4.8 om fremgangsmåden ved udskiftning af filter.
4.5 Kvartalsvis
Verificering af irrigatorens strømningshastighed kan foretages af klinikeren ved brug af en gradueret
cylinder til 500 ml med 5 ml afmærkninger. Klinikeren bør foretage en kølig irrigation og måle mængden
af udløbsvand. Hvis vandmængden er større end 265 ml, henvises til Interacoustics for kalibrering af
irrigatoren.
Hvis mængden er mindre end 235 ml, frakobles vandfilterenheden fra håndgrebet, og håndgrebets røde
slange sættes direkte på irrigatoren, således at vandfilterenheden omgås fuldstændig. Foretag en kølig
irrigation og mål mængden af udløbsvand. Hvis den er 250 ml, følges instrukserne i afsnit 4.8 Udskiftning
af vandfiltrene. Hvis mængden stadig er lav, henvises til Interacoustics for videre fejlfinding.
4.6 Årlig
Udskift keglefiltret/inlinefiltret i det indvendige vandtanksystem hvert år som en del af vedligeholdelsen.
Rengør eller udskift også sugefiltret i den udvendige vandtank. Irrigatorsystemet skal rengøres med
eddikesyre hvert år som en del af demineraliseringen (fjernelse af mineralaflejringer).
Laboratorieverificering af irrigationstemperaturer og strømningshastigheder bør foretages årligt af en deri
oplært servicetekniker. Hvis irrigatoren ikke klarer verificering af temperatur eller strømningshastighed,
skal irrigatoren sendes tilbage til Interacoustics til fabrikskalibrering. Bemærk: Irrigatoren skal tømmes for
vand før afsendelse.
4.7 Årlig rengøring
4.7.1 Nødvendige værktøjer
Målebæger, pH-strips, 5 % eddikesyre, gradueret cylinder og to inlinefilterkegler, beskyttelsesbriller,
gummihandsker og beskyttelsesforklæde.
4.7.2 Klargør eddike-vandopløsningen (fjernelse af mineralaflejringer)
Rengør den udvendige vandtank med et opvaskemiddel og varmt vand, før du begynder
demineralisering.
Fyld den udvendige vandtank med 2 l vand og tilsæt 8 tsk. (40 ml) 5 % eddikesyre. Omrør forsigtigt.
Eddikesyreopløsningen bruges til at fjerne mineralaflejringer, der kan ses ved at den blå slange er blevet
uigennemsigtig eller fyldt med små partikler. Start den kølige irrigationscyklus, som vil trække og cirkulere
opløsningen ind i den indvendige tank. Vent, indtil cyklussen er færdig efter ca. 10 minutter. Efter 10
minutter med opløsningen inde i systemet, tømmes irrigatoren helt. Hæld den overskydende opløsning
fra den udvendige vandtank i håndvasken.
Rengør den udvendige vandtank igen med opvaskemiddel og varmt vand. Skyl også den udvendige
vandtank med destilleret vand for at fjerne rester af eddiken. Fyld den udvendige vandtank igen med 600
ml destilleret vand, og dokumentér vandets pH-værdi i den udvendige tank. Kør tre kølige
irrigationscyklusser for at skylle klorresterne ud af systemet. Efter den 3. irrigationscyklus skal pH-
værdien på det irrigerede vand tjekkes. Hvis det irrigerede vands pH-værdi ikke matcher vandets pH-
værdi i den udvendige tank, gentages den kølige irrigationscyklus, indtil målværdien for vandets pH
opnås.
Aqua Stim vandirrigator – Brugsanvisning - DA
Hvis eddikesyre og vandopløsningen får lov til at blive i irrigatoren i mere end 4
timer, kan det forårsage permanent skade på irrigatorens komponenter.
Side 13