7. Undersøg rektum for at sikre, at der er fri passage, og at der ikke sidder afføring i endetarmen.
8. Læg kateteret og opsamlingsposen på sengen med opsamlingsposen ved sengens fodende.
9. Sæt sprøjten med 45ml (maksimalt) vand fast på den hvide ventil til fyldning af ballonen,
men sprøjt ikke vandet ind i ballonen.
10. Fold retentionsballonen og slangen så meget sammen som muligt, og hold dem
mellem tommel- og pegefinger.
11. Smør ballonen og enden af kateteret godt med eksplorationscreme.
12. Før ballonen ind gennem lukkemusklen og videre op i rektalampullen.
13. Fyld ballonen langsomt med 45ml (maksimalt) vand og afmonter herefter sprøjten forsigtig ved
at holde på den hvide ventil og samtidig skrue sprøjten af. Forsøg ikke at trække i sprøjten – den
slipper når den er skruet ud af gevindet.
14. Træk forsigtigt i kateteret for at sikre, at ballonen er korrekt placeret nederst i rektum.
15. Sørg for, at den sorte markeringsstreg på kateterslangen er synlig umiddelbart uden for anus.
16. Læg patienten om på ryggen, og placer silikonekateteret mellem patientens ben. Undgå knæk på slangen.
17. Sørg for, at opsamlingsposens øjer er korrekt placeret på montagepladens ophængskroge, og at
montagepladen er spændt ordentlig fast til sengen og placeret under patientens niveau.
18. SECCO-opsamlingsposerne er udstyret med et desodoriserende filter/udluftningsventil, der fjerner
ubehagelig odør stammende fra flatus. I udstyrsbakken findes en tætsiddende ring, som kan anvendes til
at blokere spalteåbningsudgang "S", hvis denne ikke er nødvendig.
Skylning
Ballonen og kateteret kan skylles med vand, hvis de blokeres af fast afføring. Dette gøres ved
at sprøjte tempereret brugsvand ind i kateteret via den blå ventil, der er mærket IRRIG,
ved hjælp af den medleverede sprøjte. Kateteret bør også efterses for at sikre, at slangen
ikke er blevet snoet eller blokeret af patienten eller andet udstyr. Alternativt kan skylning
opnås via åbning til udskylning/prøvetagning.
Udskiftning af opsamlingspose
For at skifte pose (leveres separat i pakker med 10 stk., bestillingskode SEC 200) adskilles
koblingsringen forsigtigt ved at løfte ringen lidt idet posens øjne frakobles (se billedet) og
løftes fra krogene på montagepladen. Hold posen lodret, brug det medfølgende forseglingslåg,
der er fastgjort til posen, for at lukke posen forsvarligt når denne er fuld, og placer den derefter i en pose
beregnet til bortskaffelse af biohazard-affald på et godkendt sted. Forsøg ikke at tømme SECCO-posen idet
indholdet stivner ved hjælp af superabsorberende materiale, og er beregnet til bortskaffelse med affald. Forsøg ikke
at skylle indholdet ud i toilettet.
Vedligeholdelse og overvågning
1. Kontroller, at retentionsballonen er korrekt placeret nederst i rektum, og at ballonens volumen er korrekt.
2. Kontroller, at den sorte markeringsstreg på kateterslangen er synlig.
3. Kontroller, at kateterslangen ikke er bøjet, snoet eller blokeret af patientens krop eller andet medicinsk udstyr.
4. Kontroller, om opsamlingsposen skal udskiftes.
5. Kontroller, om der siver afføring ud omkring kateteret. Gennemgå om nødvendigt punkt 1-3 beskrevet ovenfor.
6. Der kan forventes en smule sivning. For at undgå hudirritation smøres området omkring kateteret med en
barrierecreme for at holde det rent og tørt.
7. SECCO-fækalkatetersystemet kan fjernes eller udskiftes, hvis der skulle opstå behov for andre patientprocedurer.
8. Røntgenfast markør. SECCO-ballonens korrekte placering kan visualiseres under røntgen- eller
fluoroskopi-vejledning.
9. Prøvetagning af fast afføring .- Åbn låget til udskylnings-/prøvetagningsåbningen og indsæt en sprøjte beregnet
til kateterspidser i åbningen. Udtag en prøve ved hjælp af sprøjten. Fjern sprøjten og luk låget forsvarligt.
Fjernelse af kateteret
1. Sæt sprøjten fast på den hvide ventil til fyldning af ballonen, og tøm ballonen helt for vand.
2. Fjern sprøjten.
3. Tag godt fat om kateteret tæt på patienten, og træk det forsigtigt ud med en jævn sammenhængende
bevægelse.
4. Udstyret bortskaffes i overensstemmelse med de gældende regler for bortskaffelse af medicinsk affald.
32