Intersurgical i-gel Instrucciones De Uso página 18

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 10
Denne vejledning er ikke en udførlig brugsanvisning til i-gel. Yderligere oplysninger findes i
Brugervejledningen til i-gel, som kan fås ved at kontakte Intersurgical.
i-gel er en ikke-oppustelig, supraglottisk luftvejsenhed til engangsbrug. Den anvendes ved anæstesi under
spontan eller intermitterende "kunstig" ventilation (IPPV).
Valg af størrelse
Vælg den relevante størrelse i-gel:
STØRRELSE
VÆGT (kg)
3
30-60
4
50-90
5
90+
Hvis enheden ikke slutter tæt, så skal der vælges en større størrelse.
Kontrol inden brug
Inden brug skal det indvendige af luftrøret og spiserøret kontrolleres for okklusion eller tilstedeværelse af
fremmedlegemer.
Forberedelse til indføring
1. Brug altid handsker.
2. Åbn i-gel pakningen. Lad bakken og låget, der indeholder enheden, glide ud på en flad overflade. (figur 1).
3. I det sidste minut af præoxygenering fjern låget og anbring en lille bolus af et vandbaseret smøremiddel på
den glatte inderflade (figur 2, 3).
4. Hold fast i i-gel enhedens integrerede bidestykke og smør forsiden, bagsiden og siderne af cuffen (figur 4, 5,
6, 7).
5. Læg i-gel enheden tilbage på bakken, hvor den nu er klar til indføring (figur 8).
Anbefalet indføringsmetode
1. Hold fast i den smurte i-gel enheds integrerede bidestykke. Anbring enheden således, at i-gel cuffens udgang
vender mod patientens hage (figur 9).
2. Patienten skal være i 'sniffing position' med halsen flekteret og hovedet ekstenderet (som vist på figur 9).
Hagen presses blidt ned af anæstesihjælperen, før indføringen af i-gel enheden påbegyndes.
3. Den bløde spids føres ind i patientens mund i retning mod den hårde gane.
Enheden føres derefter nedad og bagud med et konstant, men blidt pres, indtil der mærkes modstand.
TRYK IKKE FOR HÅRDT PÅ ENHEDEN UNDER INDFØRINGEN. DET ER IKKE NØDVENDIGT AT STIKKE
FINGRE ELLER TOMMELFINGRE IND I PATIENTENS MUND, MENS ENHEDEN FØRES IND.
Hvis der hurtigt mærkes modstand under indføringen, anbefales det at bruge en 'tredelt manøvre' eller 'indføring
med dyb rotation'.
4. På dette punkt skal spidsen af enheden være placeret i den øvre oesophagus-åbning (figur 10a) og cuffen
skal være placeret mod larynxskelettet (figur 10b). Fortænderne skal hvile på det integrerede bidestykke
(figur 10c).
5. Hold i-gel enheden på plads, mens den sættes fast med tape (figur 11) eller bindes fast (figur 12) af
anæstesihjælperen.
i-gel enheden skal anvendes i henhold til godkendt luftvejsbehandlingspraksis for supraglottiske
luftvejsenheder.
da
da
loading

Productos relacionados para Intersurgical i-gel