Avyna PRO-LINE TEPL06 Instrucciones Para El Usuario página 19

Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 15
BEHOVET FOR SIKKERHED I FORBINDELSE MED BRUG AF TRAMPOLINER
Som det er tilfældet med alle former for rekreativ sport, er der risiko for, at udøvere af trampolinspringning kommer til
skade. Der kan imidlertid træffes foranstaltninger, som reducerer risikoen for at blive kvæstet. I dette afsnit (fortsættes
på næste side) identificeres de primære ulykkesmønstre, og det beskrives, hvad den tilsynsførende og springerne
skal gøre for at forhindre ulykker.
KLASSIFIKATION AF ULYKKER
Saltoer (kolbøtter): Hvis en springer lander på hovedet eller nakken, øges risikoen for at brække ryggen eller
nakken, hvilket kan forårsage lammelse eller død, også selvom der landes midt på trampolindugen. Sådanne
situationer kan opstå, hvis en springer begår en fejl ved udførelsen af en forlæns eller baglæns salto
(kolbøtte).Undlad at udføre saltoer (kolbøtter) på denne havetrampolin.
Flere springere: Hvis trampolinen benyttes af mere end én person ad gangen, øges risikoen for, at én af dem
mister kontrollen over springet og derved forårsager skade på sig selv eller andre. Der er risiko for, at springere
støder ind i hinanden, falder ned af trampolinen, falder ned på eller mellem fjedrene, eller lander forkert på
trampolindugen. Der er størst sandsynlighed for, at den letteste springer kommer til skade.
Montering og demontering: Trampolindugen befinder sig ca. 80 cm. over jorden. Der er risiko for tilskadekomst,
hvis man springer fra trampolinen og ned på jorden eller andre genstande. Der er risiko for tilskadekomst, hvis
man springer ned på trampolinen fra et tag, en forhøjning eller andre genstande. Små børn har muligvis brug for
hjælp til at kravle op på og ned fra trampolinen. Kravl forsigtigt op på og ned fra trampolinen. Undlad at træde på
fjedrene eller kantpuden. Undlad at gribe fat i kantpuden og trække dig selv op på trampolinen.
Berøring af ramme eller fjedre: Der er risiko for tilskadekomst, hvis en springer støder ind i rammen eller falder
ned mellem fjedrene, når vedkommende anvender trampolinen eller kravler op på eller ned fra den. Sørg for at
springe i midten af trampolindugen. Sørg for, at kantpuden sidder korrekt og dækker rammen. Kantpuden er
hverken designet eller beregnet til at understøtte springerens vægt. Undlad at træde eller springe direkte på
kantpuden.
Tab af kontrol: Der er risiko for, at springere, som mister kontrollen over deres spring, lander forkert på
trampolindugen, lander på rammen eller fjedrene, eller falder ned fra trampolinen. Et kontrolleret spring er ét,
hvor springeren starter og lander det samme sted. Før en springer går over til at lære et vanskeligere spring, er
det vigtigt, at vedkommende behersker det foregående fuldt ud. Risikoen for at miste kontrollen over springet
stiger, hvis der forsøges udført et spring, hvis sværhedsgrad er for høj i forhold til springerens nuværende
kunnen. Bøj dig dybt i knæene, når du lander, for at få kontrol over springet og standse.
Brug af alkohol og medicin: Hvis en springer har indtaget alkohol eller medicin, stiger risikoen for
tilskadekomst. Disse substanser påvirker et menneskes reaktionstid, dømmekraft og fysiske koordineringsevne.
Sammenstød med genstande: Risikoen for tilskadekomst øges, hvis andre personer, kæledyr eller genstande
opholder sig neden under trampolinen. Risikoen for tilskadekomst øges, hvis springeren holder en genstand i
hånden, eller der ligger en på trampolinen (især hvis den er skarp og kan gå i stykker). Risikoen for tilskadekomst
øges, hvis trampolinen anbringes for tæt på luftledninger, grene eller andre forhindringer.
Dårlig vedligeholdelse af trampolin: Der er risiko for tilskadekomst, hvis trampolinen anvendes i dårlig stand.
Hvis f.eks. trampolindugen er flænget, rammen er bøjet, kantpuden mangler, og der er knækkede fjedre, bør
disse udskiftes, før trampolinen tages i brug. Efterse trampolinen, hver gang den tages i brug.
Vejrforhold: En våd trampolindug er for glat til, at springning kan foregå sikkert. Stærk blæst kan få springerne til
at miste kontrollen over deres spring. For at reducere risikoen for tilskadekomst bør trampolinen kun anvendes
under egnede vejrforhold.
Begrænsning af adgang: For at forhindre, at små børn uden opsyn kravler op på trampolinen, bør stigen altid
fjernes og opbevares et sikkert sted, når trampolinen ikke er i brug. (Stigen kan tilkøbes).
©PRO-LINE – www.avyna.eu
SIKKERHEDSANVISNINGER FOR BRUG AF TRAMPOLIN
19
loading