Original brugsanvisning
1. Overensstemmelseserklæring
Vi erklærer under eneansvar: Disse batteridrevne
græstrimmere, identificeret ved angivelse af type
og serienummer *1), opfylder alle relevante
bestemmelser i direktiverne *2) og standarderne
*3). Teknisk dossier ved *6).
2000/14/EF: Procedure for
overensstemmelsesvurdering jf. bilag VI.
Bemyndiget organ *4), garanteret lydeffektniveau
LWA(G) *5),
-se side 4.
2. Tiltænkt formål
Den batteridrevne græstrimmer er udelukkende
beregnet til anvendelse sammen med trådhovedet
til græsslåning og -trimning.
Den batteridrevne græstrimmer må ikke anvendes
til klipning eller trimning af hække, buske eller
anden vegetation, hvor skæreplanet ikke befinder
sig parallelt med undergrundens overflade.
Brug kun de anbefalede trådhoveder og
sikkerhedsanordninger. Brug af andet værktøj
(f.eks. buskklinger, græsklinger, skæreværktøjer i
flere dele af metal med svingkæder og slagleknive
eller cirkelrunde savklinger) kan medføre alvorlige
personskader.
Den batteridrevne græstrimmer må ikke ligge an
mod jorden under arbejdet.
For skader på grund af anvendelse til andre formål
end de tiltænkte er brugeren alene ansvarlig.
Alment anerkendte bestemmelser om forebyggelse
af ulykker og sikkerhedsanvisninger skal
overholdes.
3. Generelle
sikkerhedsanvisninger
Vær opmærksom på de tekststeder, der
er markeret med dette symbol, for din
egen og el-værktøjets sikkerhed!
ADVARSEL – læs brugsvejledningen for at
reducere risikoen for personskader.
ADVARSEL – Læs alle
sikkerhedsanvisninger, instruktioner,
illustrationer og specifikationer, som følger
med el-værktøjet. I tilfælde af manglende
overholdelse af anvisningerne nedenfor er der
risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige
personskader.
Gem alle sikkerhedsanvisninger og
instruktioner til senere brug.
Videregiv kun el-værktøjet sammen med disse
dokumenter.
Resterende risici: Resterende risici kan
forekomme selv ved arbejde med apparatet, som er
i overensstemmelse med bestemmelserne. Følg
alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger.
Mulige farer:
- Personskader og materielle skader, der
forårsages af dele, der bliver slynget ud.
- Lungeskader, såfremt man ikke bruger en egnet
støvbeskyttelsesmaske.
- Høreskader, såfremt man ikke bruger et velegnet
høreværn.
- Sundhedsskader på grund af
vibrationsemissioner, såfremt maskinen
anvendes over et længere tidsrum eller ikke
betjenes og vedligeholdes korrekt.
4. Særlige
sikkerhedsanvisninger
4.1
Sikkerhedsanvisninger for græstrimmere
a) Anvend ikke græstrimmeren i dårligt vejr,
især ikke i tordenvejr. Herved nedsættes risikoen
for at blive ramt af lynet.
b) Undersøg det område, hvor der skal slås
græs, grundigt for forekomst af vilde dyr. Vilde
dyr kan blive skadet af maskinen, når den kører.
c) Undersøg det område, hvor der skal slås
græs, grundigt og fjern alle sten, grene, tråde,
knogler og andre fremmedlegemer. Dele, der
slynges ud, kan medføre personskader.
d) Kontroller, inden maskinerne bruges, at kniv
og trimmersystemet ikke er slidt eller
beskadiget. Slidte eller beskadigede dele forøger
risikoen for personskader.
e) Beskyttelsesskærmene skal altid være
monteret korrekt. Beskyttelsesskærmene skal
altid være i funktionsdygtig tilstand og korrekt
monteret. Løse, beskadigede eller ikke korrekt
fungerende beskyttelsesskærme kan give
anledning til personskader.
f) Hold alle luftindtag fri for græs og aflejringer.
Blokerede luftindtag og aflejringer kan medføre
overophedning eller brandfare.
g) Under brug af maskinen skal der bruges
sikkerhedsbriller og høreværn. Passende
beskyttelsesudstyr nedsætter risikoen for
personskade.
h) Brug altid skridsikre sikkerhedssko under
brug af maskinen. Betjen ikke maskinen, hvis
du er barfodet eller har åbne sko på. Herved
nedsættes risikoen for skader på fødderne som
følge af kontakt med den roterende kniv.
i) Brug under arbejde med maskinen altid
beklædning, der dækker benene, f.eks. lange
bukser. Berøring med den roterende kniv eller
tråden kan give anledning til personskader.
j) Sørg under arbejde med maskinen for, at
uvedkommende personer holder sig på
afstand. Dele, der slynges ud, kan medføre
alvorlige personskader.
k) Brug ikke maskinen over hoftehøjde. Dermed
undgås utilsigtet berøring med kniven og det giver
DANSK da
79