Olli 100
Skru den røde hegnsklemme tilstrækkeligt åben og indsæt ledningen mellem skruen og dens basis. Spænd
klemmen fast. Træk forsigtigt i ledningen for at sikre, at den er på plads. På tilsvarende måde fastgøres
jordledningen til den sorte samler/klemme.
Olli 300, 600, 950 og 1000
Tilslut samlingsledningens bare ende til hegnssamleren/hegnsklemmen, som er mærket med et rødt lyn:
Tryk den røde knap ned og put ledningen ind i samlerens/klemmens gab. Ved et let ryk i ledningen kan du
kontrollere, at den sidder ordentligt på plads. På tilsvarende måde fastgøres jordledningen til den sorte
samler/klemme. I modellen Olli 1000 fastgøres tillige ledningen til returspænding i den grønne samler/klemme og
ledningen til testning af jordforbindelse i den blå samler/klemme.
Hvis hegnet er langt fra apparatet og du således ikke kan trække hegnsledningen til apparatet på hegnstolperne,
kan du tilslutte apparatet til hegnet med Olli- jordkablet. Det har en isolering som er tyk nok til at isolere
højspændingen fra apparatet. Ved hjælp af det kan du også lave en gennemføring i væggen, hvis du vil montere
apparatet indendørs. Dette kabel kan graves ned, hvis hegnets samlingsledning ikke kan være i luften f.eks. på
grund af en vej mellem hegnet og apparatets placering.
VIGTIGT: Apparatets hegnsledning er en højspændingsledning med en puls, som kan have en spænding på over
10 000 volt. Derfor skal ledningen mellem apparatet og hegnet være i luften med støtte af ordentlige isoleringer eller
det skal være et specialkabel som tåler højspænding. Anvendelse af almindeligt elinstallationskabel eller
lavspændingsledning anbefales ikke, for de kan være utætte og derfor forringe apparatets effekt og medføre
forstyrrelser i telefoner, tv-billeder og radio.
5. Jordforbindelse
Det er nødvendigt med en tilstrækkelig jordforbindelse for at elhegnet skal fungere ordentligt. Man kan etablere
elhegnets strømkreds ved enten at bruge jordbunden eller en separat returledning som returvej for strømmen.
Apparatet må ikke jordforbindes i faste konstruktioner, f.eks. bygningers rørsystemer, fundamenter eller tilsvarende.
Ved et traditionelt elhegn får dyrene stød, når de står på jorden og rører ved hegnsledningen. Ved et totrådshegn de
først stød, når de rører ved begge ledningerne samtidig.
5.1 Jordforbindelse med jordspyd:
For at sikre tilstrækkelig jordforbindelse til Olli-elhegnet skal der være tilstrækkeligt mange jordspyd. Til Olli 100 og
300-modeller anbefales to jordspyd, og til de større Olli-elhegn anbefales mindst tre jordspyd . I tørre omgivelser
eller ved bygning af lange hegn kan flere jordspyd være påkrævet. Slå spyddene en meter ned og anbring dem ca
en meter fra hinanden. Det bedste sted for et jordspyd er fugtig muld eller lerjord, for eksempel en vejkant. Hvis
jorden er helt tør, bliver jordforbindelsens kontakt med jorden bedre, hvis man regelmæssigt vander
jordforbindelsesstedet. Jordforbindelsesledningen skal have en diameter på mindst 1 mm, og den skal altid
tilsluttes til jordspyddene med skrueforbindelse for at sikre tilstrækkelig kontakt. Det bedste resultat opnår du med
varmforzinkede Olli-jordspyd og -ledninger.
VIGTIGT: Mangelfuld jordforbindelse er den almindeligste årsag til svag effekt i hegnet og forstyrrelser i
radioapparater!
5.2 Totrådssystemet:
Man bruger totrådssystemet, når jorden leder strømmen dårligt, for eksempel under meget tørre somre eller om
vinteren, når den frosne jord eller sneen leder strømmen dårligt.
Totrådssystemet har to hegnstråde, som er anbragt ca 10 cm fra hinanden. Den øverste af ledninger er den tråd, der
giver stødet. Denne tråd tilsluttes apparatets samler/klemme, som er mærket med et rødt lyn. Den underste tråd
fungerer som strømmens returledning ("jordledning"), og den forbindes til apparatets
jordforbindelsessamler/klemme. Et dyr får stød, når det rører begge tråde på én gang (det såkaldte vinterhegn, se
anvisningerne på Ollis Internetsider www.olli.fi). Sådan et totrådshegn med returledning behøver ikke nødvendigvis
jordspyd, men når de bruges fungerer hegnet bedre og der bliver mindre radioforstyrrelser.
6. Forstyrrelser i radio eller tv-billede
Elhegnets impuls har så lav en frekvens, at et korrekt etableret elhegn ikke medfører synlige eller hørbare
forstyrrelser i radioapparater. Hvis der forekommer forstyrrelser, skyldes det næsten altid mangelfuld eller forkert
jordforbindelse. Kontroller og reparer hegnets jordforbindelse efter afsnittet "Jordforbindelse" i denne
brugsanvisning.
En anden almindelig årsag til forstyrrelser er gnistdannelse. En gnist fremkalder bredbåndsstråling, som kan høres
som tikken i radioer og telefoner eller ses i tv-billedet som en forstyrrende stribe.
Gnister er et tegn på dårlige tilslutninger, som forårsager forkoblingsmodstand i hegnet, dvs forringer dets