5. Forberedelse til undervisning
Manikinen leveres normalt i en særlig bæretaske, der, når den åbnes og foldes ud,
fungerer som øvelsesmåtte.
Benene til helkropsmodellen leveres i en bæretaske for sig.
5.1. Bæretaske/øvelsesmåtte ②
Fold tasken ud. Sørg for at fastgøre manikinen til øvelsesmåtten ved at føre
fastgørelsesdelen på øvelsesmåtten ind i fordybningen øverst oppe på ryggen af
manikinen.
5.2. Montering af ben på torsoen ③
Træk bukserne lidt ned over hofterne. Anbring benene i en stilling, så de to tapper på
hoftedelen kan glide ind i de tilsvarende fordybninger nederst på kroppen af manikinen,
se 3.1.
Fastgør de to velcrobånd forsvarligt til kroppen, se 3.2.
Benene afmonteres ved at trække velcrobåndene af, hvorefter benene frigøres.
5.3. Overvågningsinstrument
Aktivér instrumentet ved at trykke på låsen. Hvis instrumentet ikke aktiveres (trækkes ud),
bliver hverken manikin eller instrument beskadiget under brystkompressioner.
5.4. Halspuls ④
Sæt slangen med bælge på slangekonnektoren.
Instruktøren kan nu aktivere halspulsen manuelt ved at klemme på bælgene.
5.5. Regulering af brystkassens stivhed ⑤
Brystkassens stivhed kan reguleres efter behov ved at løsne tommelfingerskruen på
bagsiden af manikinen: Stivheden mindskes ved at vælge indstillingen "LOW", mens den
øges ved at vælge indstillingen "HIGH".
De viste værdier, ca. 6 N/mm (0,6 kg/mm) og 11 N/mm (1,1 kg/mm), angiver den kraft, der
skal påføres for at trykke brystkassen 1 mm ned.
Eksempel: Hvis brystkassen skal trykkes 40 mm ned i indstillingen "LOW", skal der påføres
en kraft på ca. 240 Newton (24 kg).
Den normale indstilling er "MEDIUM", hvilket svarer til ca. 8,5 N/mm (0,85 kg/mm).
5.6. Batteriplacering (kun Airway Man W) ⑥
Batterirummet er placeret på bagsiden af manikinen. Tryk på låsen for at åbne (6.1) og
fjerne låget. Anbring batterierne i batteriholderne, og luk låget.
OBS: Kontrollér, at batterierne er anbragt korrekt i batteriholderne, og at polariteten er
korrekt.
24