5 Problemløsning
5.1 Ingen kontakt eller fejlfunktion på tastaturet
• Kontrollér at USB modtageren er tilsluttet korrekt i din USB port. Lyser dioden i modtageren
ikke, er den ikke korrekt tilsluttet. Prøv at sætte modtageren i en anden USB port.
• Kontrollér at knappen i bunden af tastaturet er sat på "ON". Er knappen sat på "OFF", er tastaturet
slukket.
• Kontrollér at batterierne er korrekt isat. Der er markeringer i batterirummet i bunden af tastaturet,
der indikerer, hvordan du vender batterierne rigtigt.
• Kontrollér at der er strøm på de isatte batterier. Du kan efterprøve batterierne ved at sætte dem
i en anden enhed. Bemærk endvidere batteriindikatoren i tastaturets øverste højre hjørne.
• Virker visse genvejstaster ikke kan det skyldes, at de kun virker under Media Center eller særlige
versioner af Windows
• Fremkommer der andre tegn end karakterne på tasterne, kan det skyldes, at Num Lock tasten
er aktiveret. Du deaktiverer funktionen ved at trykke på "Num Lock" tasten øverst til højre. Læs
mere om Num Lock funktionen i afsnit 3.3.
• Fungerer F-tasterne (F1, F2, F3 osv.) ikke, skyldes det, at FN Lock er aktiv. Du deaktiverer funktionen
ved at trykke på "FN Lock" tasten øverst til højre. Læs mere om FN Lock i afsnit 3.2.
Er der fortsat ikke kontakt mellem din computer og tastaturet, kan du prøve at genetablere den
trådløse forbindelse ved at tage USB modtageren ud af USB porten, og isætte den igen, hvorefter
du trykker på knappen "ID" i bunden af tastaturet. Nu vil tastaturet skifte sendefrekvens, hvilket
vil hjælpe, hvis den trådløse frekvens har været forstyrret af andre trådløse enheder i nærheden.
Bemærk: Er tastaturet ikke blevet brugt i 30 minutter, går det i dvale for at spare på batteriforbruget.
Du aktiverer det ved at trykke på en tilfældig tast.
5.2 Musemarkøren bevæger sig uregelmæssigt
• Afstanden mellem tastaturet og USB modtageren kan være for lang. Prøv at rykke tastaturet
tættere på USB modtageren.
• Computerskærm eller en større metalgenstand kan forstyrre det trådløse signal. Prøv at flytte
evt. forstyrrende genstande.
• Batterierne kan have svag strøm. Læs under punkt 5.1 hvordan dette kontrolleres.
• Det kan også være nødvendigt at genetablere den trådløse forbindelse. Læs under punkt 5.1
hvordan dette gøres.
Hvis du får behov for yderligere hjælp eller vejledning i forbindelse med dit Sandberg produkt,
kan du se detaljer herom på næstsidste side i denne brugsanvisning.
God fornøjelse med dit Sandberg Wireless Touchpad Keyboard!
. Se specifikationer for de enkelte genvejstatser i afsnit 3.
®
9