REMS Krokodil 125 Instrucciones De Servicio página 38

Máquina entalladora y tronzadora de disco diamantado
Ocultar thumbs Ver también para Krokodil 125:
Tabla de contenido
Idiomas disponibles
  • ES

Idiomas disponibles

  • ESPAÑOL, página 20
dan
indstillinger på apparatet, skifter tilbehørsdele eller lægger apparatet af
vejen. Denne forsigtighedsforholdsregel forhindrer, at el­apparatet starter ved
en fejltagelse.
d) Når el-apparatet ikke er i brug, skal det opbevares uden for børns række-
vidde. Lad aldrig nogen bruge el-apparatet, som ikke er fortrolig med det
eller ikke har læst disse anvisninger. El­apparater er farlige, hvis de bliver
brugt af uerfarne personer.
e) Plej el-apparatet omhyggeligt. Kontroller, om bevægelige apparatdele
fungerer korrekt og ikke sidder fast, om dele er brækket af eller er så
beskadigede, at el-apparatets funktion er nedsat. Inden du bruger el-appa-
ratet, skal du lade beskadigede dele reparere. Mange ulykker skyldes dårligt
vedligeholdt el­værktøj.
f) Hold skæreværktøj skarpt og rent. Omhyggeligt plejet skæreværktøj med
skarpe skærekanter sætter sig ikke så ofte fast og er nemmere at føre.
g) Brug altid kun el-apparater, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse
med disse anvisninger. Tag herved hensyn til arbejdsbetingelserne og den
opgave, som skal udføres. Det kan føre til farlige situationer, hvis el­apparater
bruges til andre formål end dem, de er beregnet til.
5) Service
a) Lad altid kun kvalificeret fagpersonale reparere dit el-apparat og altid kun
med originale reservedele. Herved sikres det, at apparatets sikkerhed bevares.
Specielle sikkerhedshenvisninger for diamant-slidse- og
-skæreslibemaskiner
ADVARSEL
a) Den beskyttelsesskærm, som hører til el-apparatet, skal være anbragt
sikkert og indstillet, så der opnås et maksimum af sikkerhed, dvs. at den
mindst mulige del af diamant-skæreskiverne peger åbent hen mod operatøren.
Hold dig selv og andre personer, som befinder sig i nærheden, uden for de
roterende diamant-skæreskivers plan. Beskyttelsesskærmen skal beskytte
operatøren mod brudstykker og tilfældig kontakt med diamant­skæreskiverne.
b) Brug altid kun en diamant-skæreskiver til dit el-apparat. Bare fordi du kan
fastgøre en skæreskive på dit el­apparat, er det ingen garanti for en sikker brug.
c) Diamant-skæreskivernes tilladte omdrejningstal skal være mindst så højt
som det maksimale omdrejningstal, som er angivet på el-apparatet. Tilbehør,
som kan dreje sig hurtigere end tilladt, kan brække af og flyve omkring.
d) Diamant-skæreskiver må kun bruges til de anbefalede anvendelsesmulig-
heder. Fx: Slib aldrig med en diamant-skæreskives sideflade. Diamant-skæres­
kiver er beregnet til at fjerne materiale med skivens kant. Kraftpåvirkning på
slibekroppen fra siden kan ødelægge dem.
e) Brug altid kun ubeskadigede spændeflanger og afstandsskiver i den rigtige
størrelse og form til de diamant-skæreskiver, du har valgt. Egnede flanger
og afstandsskiver støtter diamant­skæreskiverne og nedsætter herved faren for,
at diamant­skæreskiverne brækker over.
f) Diamant-skæreskivernes udvendige diameter skal svare til målangivelserne
for dit el-apparat. Forkert dimensionerede diamant­skæreskiver kan ikke skærmes
eller kontrolleres tilstrækkeligt.
g) Diamant-skæreskiver og spændeflange og afstandsskiver skal passe
nøjagtigt på drivakslen fra din diamant-slidse- og -skæreslibemaskine.
Diamant­skæreskiver, som ikke passer nøjagtigt på el­apparatets drivaksel, drejer
sig uensartet, vibrerer meget kraftigt og kan føre til, at man mister kontrollen.
h) Brug aldrig beskadigede diamant-skæreskiver. Kontroller før hver brug
diamant­skæreskiverne for afbrækkede dele og revner. Hvis el­apparatet eller
en diamant­skæreskive falder ned, skal du kontrollere, om diamant­skæreskiven
er beskadiget. Brug altid kun ubeskadigede diamant­skæreskiver. Når du har
kontrolleret diamant­skæreskiverne og indsat dem, skal du holde dig selv og
andre personer i nærheden uden for de roterende diamant­skæreskivers plan
og lade el­apparatet køre i et minut med maks. omdrejningstal. Beskadigede
diamant­skæreskiver brækker oftest af i løbet af denne testtid.
i) Bær personligt beskyttelsesudstyr. Alt efter anvendelsen skal du bruge
fuld ansigtsbeskyttelse, øjenbeskyttelse eller beskyttelsesbriller. Hvis det
er nødvendigt, skal du bære støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker
eller specialforklæde, som holder små slibe- og materialepartikler væk fra
dig selv. Øjnene skal beskyttes mod de omkring flyvende fremmedlegemer, som
opstår ved nogle anvendelser. Støv- eller åndedrætsmasken skal filtrere det støv
fra, som opstår ved anvendelsen. Hvis du længe er udsat for højlydt støj, kan du
miste hørelsen.
j) Sørg for, at andre personer er i sikker afstand fra dit arbejdsområde. Enhver,
som kommer ind i arbejdsområdet, skal bære personligt beskyttelsesudstyr.
Brudstykker fra arbejdsemnet eller brækkede diamant-skæreskiver kan flyve væk
og forårsage kvæstelser, også uden for det direkte arbejdsområde.
k) Hold altid kun el-apparatet ved de isolerede greb, når du udfører arbejder,
hvor diamant-skæreskiverne kan ramme skjulte strømledninger eller sit
eget netkabel. Kontakten med en spændingsførende ledning kan også sætte
metaldele fra el­værktøjet under spænding og føre til elektrisk stød.
l) Hold netledningen væk fra roterende diamant-skæreskiver. Hvis du mister
kontrollen over apparatet, kan netledningen blive skåret over eller holdt fast, og
din hånd eller arm kan komme ind i de roterende diamant­skæreskiver.
m) Læg aldrig el-apparatet hen, før diamant-skæreskiverne står fuldstændigt
stille. Roterende diamant­skæreskiver kan komme i kontakt med underlaget,
hvorved du kan miste kontrollen over el­apparatet.
n) Lad ikke el-apparatet løbe, mens du bærer det. Dit tøj kan blive holdt fast ved
en tilfældig kontakt med roterende diamant­skæreskiver, og diamant­skæreskiverne
kan bore sig ind i din krop.
o) Rengør regelmæssigt ventilationsslidserne på dit el-apparat. Motorventila­
toren trækker støv ind i huset, og en større ansamling af metalstøv kan forårsage
elektriske farer.
p) Brug ikke el-apparatet i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan
antænde disse materialer.
q) Brug ingen diamant-skæreskiver, som kræver flydende kølemidler. Brugen
af vand eller andre flydende kølemidler kan føre til et elektrisk stød.
Tilbageslag og tilsvarende sikkerhedshenvisninger for
diamant-slidse- og -skæreslibemaskiner
Tilbageslag er den pludselige reaktion som følge af en diamant-skæreskive, som
har sat sig fast, eller en blokeret roterende diamant-skæreskive. Fastsidning eller
blokade fører til et pludseligt stop af de roterende diamant-skæreskiver. Herved vil
et ukontrolleret el-apparat accelerere imod diamant-skæreskivernes omdrejnings-
retning ved blokadestedet. Skulle fx en diamant-skæreskive sidde fast eller være
blokeret, kan den kant af diamant-skæreskiven, som er dykket ind i arbejdsemnet,
sætte sig fast, hvorved diamant-skæreskiven brækker ud eller forårsager et tilba-
geslag. Diamant-skæreskiverne bevæger sig så hen mod eller væk fra operatøren,
alt efter diamant-skæreskivernes omdrejningsretning ved blokadestedet. Herved
kan diamant-skæreskiver også brække af. Et tilbageslag er følgen af en forkert eller
dårlig brug af el-apparatet. Det kan forhindres med egnede forsigtighedsforholdsregler,
som beskrevet i det følgende.
a) Hold godt fast i el-apparatet og bring din krop og dine arme i en position,
hvor du kan opfange tilbageslagskræfterne. Brug altid ekstragrebet for at
have størst mulig kontrol over tilbageslagskræfter eller reaktionsmomenter
ved opstarten. Operatøren kan beherske tilbageslags- og reaktionskræfter med
egnede forsigtighedsforholdsregler.
b) Bring aldrig din hånd i nærheden af roterende diamant-skæreskiver. Ved
et tilbageslag kan disse bevæge sig hen over din hånd.
c) Undgå området foran og bagved de roterende skæreskiver. Tilbageslaget
driver el-apparatet i den modsatte retning af diamant-skæreskivernes bevægelse
ved blokadestedet.
d) Arbejd særligt forsigtigt i området ved hjørner, skarpe kanter osv. Du skal
forhindre, at diamant-skæreskiverne kan slå tilbage fra arbejdsemnet og
klemme sig fast. Ved hjørner, skarpe kanter, eller hvis de preller af, har roterende
diamant-skæreskiver tendens til at klemme sig fast. Dette gør, at man mister
kontrollen, eller det forårsager tilbageslag.
e) Brug ingen kædesavklinge eller fortandet savklinge. Sådanne værktøjer
forårsager ofte et tilbageslag eller gør, at man mister kontrollen over el-apparatet.
f) Undgå en blokade af diamant-skæreskiverne og et for højt pressetryk. Udfør
ingen for dybe snit. En overbelastning af diamant-skæreskiverne øger deres
belastning og tendensen til at sætte sig fast eller blokere og dermed også mulig-
heden for et tilbageslag eller et brud af slibekroppen eller brud på diamant-
skæreskiverne.
g) Hvis diamant-skæreskiverne har sat sig fast, eller du afbryder arbejdet,
slukker du for apparatet og holder det roligt, indtil diamant-skæreskiverne
står stille. Prøv aldrig, at trække de endnu løbende diamant-skæreskiver
ud af snittet, ellers kan der opstå et tilbageslag. Find frem til årsagen for
fastklemningen og fjern den.
h) Tænd ikke for el-apparatet, så længe det befinder sig i arbejdsemnet. Lad
først diamant-skæreskiverne nå det fulde omdrejningstal, inden du forsig-
tigt fortsætter slidsningen eller skæringen. Ellers kan diamant-skæreskiverne
sætte sig fast, springe ud af arbejdsemnet, forårsage et tilbageslag og/eller
brække af.
i) Støt plader eller store arbejdsemner for at mindske risikoen for et tilbage-
slag på grund af indeklemte diamant-skæreskiver. Store arbejdsemner kan
bøje sig under deres egen vægt. Arbejdsemnet skal støttes på begge sider af
diamant-skæreskiverne, både i nærheden af skæresnittet og ved kanten.
j) Vær særligt forsigtig ved "lommesnit" i eksisterende vægge eller andre
områder, man ikke kan se ind i. De inddykkende diamant-skæreskiver kan ved
skæring i gas- eller vandledninger, elektriske ledninger eller andre objekter
forårsage et tilbageslag.
Yderligere sikkerhedshenvisninger for diamant-slidse- og
-skæreslibemaskiner
● Brug altid kun el-apparatet i forbindelse med en egnet sikkerhedssuger/
afstøver. Ved bearbejdning af mineralske materialer, fx beton, stålbeton, murværk
af enhver art, støbt gulv af enhver art, natursten, opstår der store mængder
kvartsholdigt, sundhedsfarligt mineralsk støv (fint kvartsstøv). Det er sundheds-
skadeligt at indånde fint kvartsstøv. Direktivet 89/391/EØF om gennemførelsen
af forholdsregler til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhedsbeskyt-
telse under arbejdet forpligter arbejdsgiveren til at gennemføre en tilsvarende
farebedømmelse ved arbejdstagerens arbejdsplads, fastslå og bedømme den
eventuelt forekommende støvbelastning og fastlægge de nødvendige beskyt-
telsesforholdsregler. De tyske tekniske bestemmelser for farlige stoffer TRGS
559 "Mineralisk støv", fastslår hertil i bilag 1, at arbejde med slidse- og skære-
maskiner skal tilordnes ekspositionskategori 3, medmindre det er dokumenteret,
at udsugningen er effektiv. Iht. EN 60335-2-69 er det til sugning af sundheds-
farligt støv med en ekspositionsgrænseværdi/arbejdspladsgrænseværdi
> 0,1 mg/m³ foreskrevet at bruge en suger med en passagegrad < 0,1%. Ved
slidsning og skæring af mineralske materialer skal der derfor som regel mindst
bruges en sikkerhedssuger/afstøver af støvklasse M, så det forekommende
sundhedsfarlige støv effektivt kan suges væk fra maskinen.
Overhold de nationale forskrifter: Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at der
i mange lande kan findes yderligere forskrifter fra de nationale sundheds-,
dan
Tabla de contenido
loading

Tabla de contenido