Instruktionsbog
KULSYREMÆNGDE I VANDET
Med en kulsyremaskine fra Aarke er det nemt at tilpasse mængden af kulsyre i vandet.
Vi vil opfordre dig til at eksperimentere med tilsætningen af kulsyre, så du kan finde den
mængde kulsyre, der passer til netop dig. Nogle foretrækker stærkt kulsyret vand, mens andre
vil have små bobler og let kulsyret vand.
Hvordan vil du have ditt vand?
Når kulsyreprocessen gentages, tilsættes mere kulsyre
til vandet. Ved ikke at føre stangen helt tilbage mellem
hver tilsætning af kulsyre, holder din kulsyrepatron
længere. (Dvs. ved ikke at udligne overtrykket mellem
hver cyklus)
RENGØRING AF KULSYREMASKINE
Maskiner i blankt rustfrit stål
Rustfrit stål får sin glans fra krom og sin rustfrie egenskab fra nikkel. Ved at følge rådene for
vedligeholdelse, sikrer du, at du får glæde af din Aarke kulsyremaskine i længere tid. Pas godt
på dit produkt. Så bibeholder det sin kvalitet og sit udseende i længere tid. Vi anbefaler, at du
rengør din rustfrie maskine med en mikrofiberklud og lidt varmt vand. Hvis det er nødvendigt,
kan mildt opvaskemiddel bruges. Brug aldrig kraftige rengøringsmidler, blegemidler eller midler
med slibeeffekt eller partikler i. Brug ikke ståluld eller svampe, som kan ridse overfladen.
Lakerede maskiner
En lakeret kulsyremaskine fra Aarke er fremstillet i rustfrit stål, som derefter er lakeret i
forskellige industrielle processer for at opnå høj kvalitet og finish. Til rengøring af en blank,
lakeret Aarke-maskine anbefaler vi at bruge en mikrofiberklud og lidt varmt vand. Mildt
opvaskemiddel kan bruges, hvis det er nødvendigt. Til rengøring af en matlakeret Aarke-maskine
anbefaler vi at bruge en blød klud eller en blød svamp, som ikke fnugger, og varmt vand. Mildt
opvaskemiddel kan bruges, men kan efterlade rester af skum, hvis man ikke tørrer produktet
omhyggeligt af med vand. Brug aldrig kraftige rengøringsmidler, blegemidler eller midler med
slibeeffekt eller partikler. Brug ikke ståluld eller svampe, der kan ridse overfladen.
Dansk
DA