Anvendelsesområde
Din Black & Decker trådløse stang skrubbe er designet for let
rengøring og skrubning af overflader.
Værktøjet er kun beregnet til privat brug.
Black & Decker laderen er designet til opladning af samme
Black & Decker batterier, som leveres med dette værktøj.
Generelle sikkerhedsregler
Advarsel! Læs alle instrukserne. Hvis nedenstående
instrukser ikke følges, er der risiko for elektrisk stød, brand og/
eller alvorlige personskader. Det benyttede begreb "el-værktøj"
i nedennævnte advarsler refererer til netdrevne
(med tilslutningsledning) eller batteridrevne maskiner
(uden tilslutningsledning).
DISSE INSTRUKSER BØR OPBEVARES TIL SENERE BRUG.
1. Arbejdsområde
a. Sørg for, at arbejdsområdet er rent og ryddeligt.
Uordentlige og uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld.
b. Brug ikke el-værktøj i eksplosionstruede omgivelser,
f.eks. hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv.
El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
c. Sørg for, at børn og andre personer holder sig på
afstand, når el-værktøjet er i brug.
Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over
maskinen.
2. El-sikkerhed
a. El-værktøjsstik skal passe til kontakten. Stikket må
under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke
adapterstik sammen med jordforbundet el-værktøj.
Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter
risikoen for elektrisk stød.
b. Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader
som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe.
Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk
stød.
c. El-værktøj må ikke udsættes for regn eller fugt.
Indtrængen af vand i el-værktøj øger risikoen for elektrisk
stød.
d. Undgå at ødelægge ledningen. Undgå at bære, trække
eller afbryde el-værktøjet ved at rykke i ledningen.
Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller
maskindele, der er i bevægelse.
Beskadigede eller indviklede ledninger øger risikoen for
elektrisk stød.
e. Hvis el-værktøj benyttes i det fri, skal der benyttes en
forlængerledning, som er godkendt til udendørs brug.
Brug af en forlængerledning til udendørs brug nedsætter
risikoen for elektrisk stød.
3. Personlig sikkerhed
a. Det er vigtigt at være opmærksom, holde øje med,
hvad man laver og bruge el-værktøjet fornuftigt.
Man bør ikke bruge maskinen, hvis man er træt,
har nydt alkohol eller er påvirket af medicin eller
euforiserende stoffer.
Få sekunders uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet
kan føre til alvorlige personskader.
b. Brug sikkerhedsudstyr. Brug altid beskyttelsesbriller.
Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske,
skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn
afhængigt af maskintype og anvendelse nedsætter
risikoen for personskader.
c. Undgå utilsigtet igangsætning. Sørg for, at el-værktøjets
afbryder er på off, før det sluttes til strømmen.
Hvis man bærer el-værktøj med fingeren på afbryderen,
eller hvis man slutter værktøjet til strømmen, mens
afbryderen er på on, er der risiko for ulykker.
d. Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgle,
inden el-værktøjet tændes.
Et værktøj eller en nøgle, der efterlades i en roterende del
i el-værktøjet, kan resultere i personskader.
e. Overvurder ikke dig selv. Sørg for, at du altid har
sikkert fodfæste og balance.
Det gør det nemmere at kontrollere el-værktøjet,
hvis der skulle opstå uventede situationer.
f. Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse
beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår,
tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig.
Bevægelige dele kan gribe fat i løstsiddende tøj,
smykker eller langt hår.
g. Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan
monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes
korrekt.
Brug af dette udstyr nedsætter risikoen for personskader
som følge af støv.
4. Brug og vedligeholdelse af el-værktøj
a. Undgå at overbelaste el-værktøjet. Brug altid det rette
el-værktøj til opgaven.
Med det rigtige el-værktøj udføres arbejdet lettere og
sikrere inden for det angivne effektområde.
b. Brug ikke el-værktøjet, hvis afbryderen er defekt.
El-værktøj, der ikke kan kontrolleres med afbryderen,
er farligt og skal repareres.
c. Træk stikket ud af stikkontakten inden indstilling,
tilbehørsudskiftning eller opbevaring af el-værktøjet.
Disse sikkerhedsforanstaltninger reducerer risikoen for
utilsigtet start af værktøjet.
DANSK
65