Om at bruge emfanget i det daglige
Tænd emfanget, inden du går i gang med madlavningen. Ellers udnytter du ikke kapaciteten
ordentligt. Husk at lade emfanget køre op til 15 minutter efter madlavningen. Et emfang der kører
på højeste trin, bruger halvanden gang så meget energi som et emfang, der kører på laveste
trin. Højeste trin er kun nødvendigt, når der koges eller steges mad som lugter stærkt eller oser.
Daglig rengøring
Tør fedtfilteret af med en opvredet klud efter hver madlavning. Hvis
dit emfang har kulfilter, bør du skifte kulfiltret 1-2 gange årligt eller
efter behov.
Luk vinduet
Når emfanget bruges, skal køkkenvinduet ikke åbnes, da det vil
forstyrre luftcirkulationen omkring emfanget. Der skal dog være
tilførsel af frisk luft, f.eks. gennem luftventil eller en dør på klem til et
tilstødende rum. Vær opmærksom på at emfanget skaber undertryk
i rummet. Har du samtidig tændt op i f.eks. en brænde-ovn eller
pejs som kræver luft til forbrændingen, bør du lade et vindue være
åbent.
Gode aftræksforhold
Virker emfanget ikke tilfredsstillende, kan det skyldes at aftræk-
srøret har for mange knæk, eller at taghætten/murrøret er for småt
dimensioneret i forhold til aftræks-røret. Gode aftræksforhold giver effektiv funktion og dermed et lavere
elforbrug.
Rengøring og vedligeholdelse
Lakeret emfang
Emfanget rengøres med en fugtig klud med sulfo/opvaskemiddel. Brug aldrig slibemiddel.
Aluminiumsemfang
Emfanget rengøres med en fugtig klud med sulfo/opvaskemiddel. Efterbehandles med SteelREN
Stålpuds.
Emfang med glasoverflader
Emfanget rengøres med en fugtig klud med sulfo/opvaskemiddel. Efterbehandles med SteelREN Stålpuds.
Glaspladen rengøres med almindeligt vinduesrens.
Stålemfang
Emfanget rengøres med en fugtig klud med opvaskemiddel. Efterbehandles med SteelREN Stålpuds.
Filteret
Det er vigtigt at rengøre filteret mindst hver anden måned. Filteret tages ud og rengøres med almindeligt
opvaskemiddel.
Kulfilter
Et kulfilter kan ikke rengøres, men skal udskiftes. Hvor tit et kulfilter skal skiftes, afhænger af hvor meget
der koges og steges. Hvis fedtfilteret på emfanget jævnligt rengøres, skal du påregne at udskifte kulfilteret
1-2 gange pr. år.